Udskåret mahogniskab, hvor man har udnyttet træets smukke spejl, som danner de flammede mønstre. England 1730-40 (Lady Lever Art Gallery).
ma'hogni [ma'honi] (engelsk mahogany) hårdt træ fra Vestindien,
Centralamerika o.a.
Vestindisk træsort, også importeret fra Afrika, Amerika, Spanien og Asien fra o. 1710. Frem til 1810 havde mahogni sin egentlige glansperiode.
En af de fornemste møbel-træsorter. Den kom først til Europa fra Vestindien og Mellemamerika, men siden 1830'rne er der også importeret mahogni fra Afrika, og træet er med held udplantet i Asien, hvorfra en eksport må forudses. Den såkaldte mahogni som bl.a. kommer fra Philippinerne er ikke rigtig mahogni, selvom veddet ligner en god del.
Spanien var det europæiske land, der tidligst interesserede sig for mahogni, således lod Filip II, der i årene mellem 1563 og -84 byggede slottet Escorial reoler, pulte og andet inventar i biblioteket der, lave af mahogni. I 1680'erne blev mahogni brugt på tilsvarende måde til Nottingham slot i England, men indtil omkring 1710 blev det ved disse enkelte eksperimenter. Træet faldt af en eller anden grund ikke rigtig i europæernes smag. I 1720'rne dukker der flere mahogni-møbler op i England og Holland, og i tiden fra 1730-70 har man i England »the age of mahogany«. Træet vedbliver dog at være i kurs også derefter, og det bevarer stort set populariteten til vor egen tid. Uden for England blev mahogni dog altid anvendt med måde.
Den mahogni der tidligst nåede Europa i 1700-tallet, synes at have været Jamaica mahogni. Den er ret lystfarvet rødbrun, porøs og så afgjort den ringeste af de vestindiske arter.
Man skelner i øvrigt mellem to vestindiske og mellemamerikanske hovedgrupper: Honduras mahogni der - med en enkelt undtagelse - har regelmæssigt ved uden masurlignende struktur, det er ligeåret, elastisk, rødbrunt og har et porøst udseende, eftersom karstrengene i veddet står tomme. Ædlere er den såkaldte spanske mahogni som omfatter tunge, tætte, rigtfarvede sorter, der alle antager smuk politur og ofte har masuragtigt ved.
Blandt de spanske mahogni er igen San Domingo den mest eftertragtede. Den er dyb, mørkebrun og tung, og i karstrengene er der et hvidt stof, der kan stå som lyse nister i det polerede træ; iøvrigt revner og svinder San Domingo mindre end de øvrige sorter, konsistensen er næsten hornagtig, og hvis veddet har masurtegning er det næsten uden undtagelse blevet skåret op til finer.
Mahogni fra Cuba, der er noget lysere, regnes også til de udsøgte typer. Den er blevet brugt uhyre meget til møbler og er i dag totalfredet for at udryddelse har kunnet undgås. Nassau mahogni, også undertiden kaldet madeira mahogni kommer fra Bahamaøerne, den er ofte rigere maseret end San Domingo, som den iøvrigt ligner meget.
Til Honduras-gruppen hører den ret bløde mexikanske mahogni og Tabasco mahogni, der er den bedste fra fastlandet kommende sort og ofte har masuragtigt ved.
Den afrikanske mahogni er lettere, mere grovporet og med livligere struktur end den amerikanske, i spejlsnit har den tydeligt spejl samt ofte meget brede vækstringe. Voksestederne er Vestafrika fra Liberia til Angola.