Nederlandsk-fransk forkortelse for medaille, og samtidig en
betegnelse for små penninge (obols) af vægt 0,4-0,44 g fra Flandern sidst i 1100-tallet.
I Frankrig og Italien er navnet maille eller maglia brugt om et halvstykke (½
denier) = obol. Der findes bl.a. maille-tierce, maille-tournois præget af
Philip IV (1285-1314), maille-blanche præget af Charles IV (1322-28), maille-noire,
maille-parisis etc.
Ordet maille blev i almindelighed brugt om penge, især når
det drejede sig om afgifter, skat og renter, der skulle betales inden en
bestemt dato. Det er herfra ordet mail i »Blackmail« stammer. Måske kommer
ordet fra det oldnordiske »mal«, der kan betyde tale, sprog eller overenskomst.
..