Maleriet undersøges

Endnu en gang må jeg, dog ganske kort, minde om, at det kun er vejledning og erfaring, der vil sætte dig i stand til at erkende og identificere problemerne og bestemme, hvordan du skal klare dem på passende måde. Og som et led i dette vil du opdage, at det vil være umagen værd at foretage en nøjere undersøgelse af maleriet i stærk belysning, både med et godt forstørrelsesglas og med det blotte øje.
Du bør kontrollere, hvor jævnt fordelt den gamle fernis er. Hvis den dækker hele billedets overflade, kan du som regel gå ud fra, at snavslaget, der har ophobet sig i tidens løb, kun har sat sig på fernissen og ikke på selve farvelaget. Helt matte partier kan være tegn på, at der kun er meget lidt eller ingen fernis (gamle malerier, som regel af amatørkunstnere, blev som oftest mangelfuldt eller slet ikke ferniseret).
Dette betyder, at årtiers snavs har fæstnet sig på selve farvelaget og uden tvivl vil være svært eller umuligt at fjerne uden at skade selve farven.
Se efter en eventuel tidligere restaurering. Denne viser sig ofte i en hårfin eller til tider endog tydelig farveafvigelse fra originalen; i forskellen i teknik, d.v.s. penselstrøg o.s.v., mellem restauratørens og den originale kunstners arbejde. Hvis et jævnt farvelag pludselig afbryder nettet af revnedannelser i den oprindelige maling, vil dette også kunne røbe en tidligere restaurering. Det er almindeligt, at reparatøren, især når de arbejder med mindre værdifulde malerier, skjuler defekte steder ved f.eks. at tilføje en sky på himlen eller en gren på et træ eller ved at udbygge en eller anden detalje i billedet. Denne tilføjelse,
som udgør et nyere farvelag, vil sandsynligvis forsvinde, når du renser maleriet, og du må så beslutte, om du vil male den op igen, eller om du, hvis du er dygtig nok, skal dække det defekte sted med en farve, der passer fuldstændig ind i det omgivende areal.
Undersøg krakeleringerne på malefladen meget omhyggeligt. Hvis der er tale om opskalninger i farvelaget (illustration 1) må disse presses ned mod lærredet og fæstnes, før maleriet renses. Afskallede eller løse farvepartier bør også behandles på dette trin (se trin 3).
Et mørkt udseende maleri behøver absolut ikke at være meget snavset, for selvom mange af de fernisser, der blev brugt i det nittende og i begyndelsen af det tyvende århundrede gulnede, og årtiers støv, nikotin o.s.v. efterhånden har bidraget til den generelle misfarvning, kan maleriet alligevel være naturligt mørkt, da den tids kunstnere brugte mange brune og andre mørke farver i deres billeder. Mange af de pigmenter, der blev anvendt, er også blevet misfarvet med tiden. Det kan derfor let ske, at ukyndige reparatøren giver sig til at gnide løs i den tro, at de stadig er i færd med at fjerne snavs og fernis, mens de i virkeligheden er ved at fjerne den mørke maling. Husk, at det er vigtigt, at du hele tiden kontrollerer vattet, du gnider med, for spor af maling.