Logo

Malinowski, Arno

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 

(1899-1976). Dansk medaljør og billedhugger først uddannet hos kgl. hofgravør S. Lindahl, siden på Kunstakademiets billedhuggerskole med bl.a. Ejnar Utzon Frank som lærer. I en årrække var han knyttet til Den kgl. Porcelænsfabrik og senere en højt værdsat medarbejder ved Georg Jensens sølvsmedie i København. Malinowski har en stor medaljeproduktion bag sig. Fælles for de fleste medaljer er, at de er blevet til på en lidt anderledes måde, end de normalt udføres på. I vort århundrede har medaljer så godt som udelukkende været fremstillet ved hjælp af en maskine, der pantografisk nedsatte en stor original model til en positiv poincon i stål. Med denne poincon fremstilledes det negative prægestempel.

 

Malinowski var imidlertid en så god gravør, at han graverede denne poincon direkte. 1933 modtog han Eckersbergmedaljen, ligesom han fik medalje på den internationale medaljeudstilling i Madrid 1951. Til et af hans mere kendte arbejder hører Kongemærket, som under den tyske besættelse af Danmark blevet nationalt symbol. Malinowskis sidste arbejde var seks H.C. Andersen medaljer for Georg Jensen Sølvsmedie. Malinowski har bl.a. lavet en medalje over Georg Galster, samt for Dansk Numismatisk Forening en medalje over foreningens mangeårige formand Martin Petersen.

 

Lit: SN 1976 nr.2 s.13; MN 1976 s.335-337.

 


..

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.089 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her