Mangletræ med ridseornamentik og hårman på hesten.
Træ til at rulle tøj med. Mangletræ er gerne 14-16 cm bredt - undertiden bredest i enden modsat håndtaget - og længden ligger oftest mellem 70 og 75 cm. Til brættet hører en cylindrisk manglestok, som tøjet rulledes om.
Mangletræ dukker op i renæssancen, det er i begyndelsen et højerestandsredskab, som ikke sjældent er fremstillet af fremragende billedskærere. Ofte er det udskåret med en af de tre kardinaldyder, tro, håb eller kærlighed. Håndbøjlen er på tidlige mangletræ aldrig af hestefacon, men ikke sjældent er den formet som en havfrue. Først da man i løbet af 1700-tallet opgiver m. i højerestanden, og det bliver et bonderedskab, bliver hesten almindelig som håndgreb. I de frisiske egne bliver hestehåndgreb aldrig almindelige, her erstattes de af et neutralt drejet håndtag, eller håndtag udelades helt og erstattes måske af et gribehul i brættets ende.
Norske mangletræ er gerne noget længere og undertiden lidt smallere end de danske, og der kan fortil på brættet være en håndknop, evt. udskåret som en løve. Håndknop ses meget sjældent på danske m. Islandske og tyske m. er ofte med stjært i stedet for med håndbøjle. De kan minde om en forlænget banketærskel. De islandske har gerne en høj rygkam, som kan være udskåret med drageslyng, og i enden modsat stjærten er m. måske udskåret som et lindormehoved.
Mangletræ med bibelske skæringer. 1600-tallet (LFS).
På renæssancens og barokkens mangletræ er udskæringerne gerne i højt relief. lntarsia kan også forekomme. Nogle norske mangletræ beholder det høje relief, og de er næsten altid udskåret med akanthusranker - en praksis som påbegyndes i barokken og fortsætter ned til omkring 1900. Ellers har mangletræ normalt karvesnit - eller fladsnit dekorationer, nogle svenske mangletræ er med svidjemønstre.
Mangletræ med karvesnitrosetter, inskriptioner samt håndgreb udformet som havuhyre (Koldinghus).
Eftersom m. brugtes som kærestegaver, har udvalget af udsmykningsmotiver gerne forbindelse hermed.
Kaldes også manglebræt.