manie'risme (af manieret) kunstretning mellem renæssance og barok; opstod i Italien omkring 1515 og spredtes over hele Sydeuropa for omkring 1600 at afløses af barok; betonet aristokratisk med særlig interesse for det individuelle og chokerende, ikke sjældent affekterte; i urolige farver og med stærke lyskontraster. Tintoretto, Parmigiano, el Greco.
Betegner stilreaktionen med renæssancens klassiske indhold i sidste del af 1500-tallet. Den opstod i Italien og vandt især indpas ved det franske hof i Fontainebleau, hvorfra den bredte sig ud over Europa.
En stilretning mellem højrenæssance og barok, den kommer som en reaktion mod de strenge klassiske regler om komposition og harmoni og arbejder i stedet med disharmoniske fortegnelser og urolige kompositioner. Den begynder i Italien allerede omkring 1520, indføres derpå af italienske kunstnere til Fontainebleau i Frankrig og herfra videre over Europa.
Stilretning inden for malerkunsten. Opstår i begyndelsen af 1500-tallet, som en reaktion mod renæssancemaleriets klassiske indhold. De ypperste repræsentanter er bl.a. Tintoretto og El Greco. Varer til ca. 1600, hvor barokken slår igennem.