Maria Theresia-daler 1780 af den type der blev præget i Wien
1860-1945.
er en østrigsk dalermønt præget efter konventionsmøntfoden
med portræt af kejserinde Maria Theresia (1740-1780) på forsiden. I
kejserindens dødsår 1780 prægedes i Günzburg en daler beregnet på handelen i
Orienten (levanttaler) - og den blev godt modtaget. Efter kejserindens død
besluttedes i 1781, at Günzburg og Wien skulle fortsætte prægningen af denne
daler med årstal 1780.
Møntens yppige brystbillede af kejserinden faldt i arabernes
og afrikanernes smag, og en produktion - stadig med det "frosne årstal«
1780 begyndte i Prag, Kremnitz og Karlsburg. Hovedudbredelsesområdet var
Nordøst Afrika, Zanzibar, Etiopien og Madagaskar samt det nære østen, Den
Arabiske Halvø og en del af Indien. I Etiopien nærede man ligesom andre steder
mistillid til skinnende blanke og nyslåede mønter. Gamle og beskidte mønter
havde gennem deres cirkulation bevist deres ægthed, og derfor blev nye Maria
Theresia-dalere lagt i jorden sammen med kamelgødning for at få patina.
Fra 1790 begyndte Milano også at præge tro kopier af Maria
Theresia-dalere, og Venedig fulgte efter i 1815, men fra midt i 1800-tallet
præges de stort set kun i Wien. Mønten havde mange forskellige navne, alt efter
hvor man befandt sig. I Ægypten og Etiopien gik den under navnet pataca. På
tyrkisk hed den grusch, og i de arabiske lande gik den under navne som gersch,
kersch eller ber.
Andre navne var abu noukte, abu kush eller abu tera (bu-ter)
= fugledaler efter motivet på bagsiden. Portugiserne kaldte den teresinha, og i
Kisuaheli gik den under navnet reali meosi (sorte dalere). Møntens vægt var ca.
28 g med en finhed på 0.833, hvilket giver en finvægt på ca. 23⅓ g. Ophævelsen af
konventionsmøntfoden 1858 fik ingen indflydelse på Maria Theresia-dalerens
cirkulation i Østrig, men med indførelsen af krone-systemet 1892 forsvandt den
fra omløbet. Man fortsatte dog med at præge den i Wien til eksport. Indtil 1931
var den sammenlagt præget i ca. 246 millioner eksemplarer.
1935 indgik Østrig og Italien en aftale om, at Italien i 25
år frem fik en form for eneret på prægningen af Maria Theresia-daleren, hvilket
sker indtil 1939. Østrigerne forsynede italienerne med stempler og værktøj og
forpligtede sig til ikke selv at præge mere end 10.000 stk. pr. år. Mange af
wienerprægningerne fra 1935-38 er slået med gamle stempler. Fra 1945 begyndte
Wien igen at præge. Mens Østrig var forpligtet over for Italien, var andre
lande det ikke, og fra 1935 og frem er mønten præget også andre steder som
London, Birmingham, Paris, Brüssel, Bombay og muligvis Calcutta.
Det påstås, at mønten også er præget i Firenze og Leningrad
samt af private udgivere i Nordafrika. 25 år efter traktaten med Italien fik
Wien i 1960 igen ret til fuld prægning. Henvendelse fra Østrig til de lande,
der havde præget Maria Theresia-dalere, om fremover at undlade dette, blev
positivt modtaget. I London prægede man dog så sent som 1961, men stoppede, da
Østrig lod skinne igennem, at man jo så til gengæld kunne begynde at efterpræge
engelske sovereigns. Siden da har Wien haft eneret. Man kan spørge, om Maria
Theresia-daleren stadig er gangbar mønt i nogle lande, eller om stykkerne nu
alene bruges som samlerobjekter eller til smykkebrug.
I Etiopien ophørte de officielt med at være gyldige 1945,
men de er dog anvendt langt senere. I Oman fandt indveksling først sted ca.
1970 for 300 baiza. 1000 baiza = 1 rial (ca. 1 engelsk pund). Men den fortsatte
med at cirkulere og steg endda i værdi til det dobbelte på grund af
valutauroligheder. Maria Theresia-daleren 1780 er den type, der har cirkuleret
længst og i flest lande, mere end nogen anden mønt, og til dato (1991) er den
præget i ca. 500 millioner stykker.
Lit:
F.Leypold: Der Maria Theresia Taler 1780. Wiener-Neustadt 1976; Jeffrey E. Stokes:
Die Nachprägungen des Maria Theresien Talers in englischen Auftrag aus Wien,
London, Brüssel, Bombay und Birmingham. Wien 1980; David Thompson: The Most
Beautifull Coin in the World, The Story of the Maria Theresia Taler, Colorado
1990; F. Leypold: Kontermarken auf Maria-Theresiatalern, insbesondere auf
Levantetalern, Wien 1992 (MØNG 1992.4); NNUM 1937 s.394-403, 1938 s.1-3, 1947
s.183-184, 1959 s.130, 1960 s.·35-36. M.N. 1973 s.143 + 196.
..