Hildesheim: Mariengroschen 1548.
Groschen af nordsaksisk oprindelse og første gang præget i
Goslar ca. 1503. Bagsiden med jomfru Maria med barnet har givet mønten navn.
Den blev snart efterpræget i Hannover, Hildesheim og i Westfalen. Mariengroschen
fra Braunschweig vejede 1514 2,75 g med en finvægt på 1,735 g. 1572 var vægten
faldet til 1,504 g med finvægten 0,69 g. Den uensartede vægt og finhed på denne
mønttype fik de niedersaksiske møntbyer til at anvende Meissens fürstengroschen i stedet.
I 1700 og 1800-tallet blev mariengroschen præget mange
steder, men motivet var nu ændret til en springende hest (Hannover og
Braunschweig), vildmand (Braunschweig-Wolfenbüttel), Skt. Andreas
(Braunschweig-Lüneburg) og bjørn på en borgmur (Anhalt-Berenburg). Sidst
udmøntet som en 24 mariengroschen i Braunschweig-Wolfenbüttel 1834.
Den danske konge Fr.5. har for Oldenburg præget 1 og 2
mariengroschen 1761-1763.
..