Oprindelig den sandsynlige betegnelsen for en vægtmark af
fineste lødighed, dvs. så rent sølv som det i datiden var teknisk muligt at
fremstille. Efter 1100-tallet har det som regel været betegnelsen for 15-lødigt,
hvorimod det i slutningen af middelalderen blot betød metalvægt eller
bruttovægt. Man måtte så angive, hvilken finhed den pågældende (vægt) mark
havde. Ved møntforordninger angav man hvor mange mønter, der skulle kunne blive
ud af en mark sølv med en given lødighed (eks.: 8 stykker på den 14 2 1/8
lødige mark).
Lit: KL 11 sp.433-435; Galster: Reynold Junges møntmesterregnskaber
1534-1540. s.XV-XVI.
..