Barokdør med marmorerede gerigter (Gammel Estrup)
Malet kopi af ægte marmor, ikke mindst aktuel i barok, rokoko og ny klassicisme. Marmor var en smuk, men ofte dyr stenart, som man f.eks. herhjemme sjældent fik råd til at anvende i større mængder - end ikke på de kongelige slotte. Dertil vejer f.eks. søjler, gulve og dørgerigter af marmor ganske godt til og kunne således let overbelaste et hus' bærende konstruktioner. Man valgte derfor i stedet at eftermale marmoret, hvilket kan være gjort så fortræffeligt, at man ligefrem må banke på fladen med en kno for at erkende, at der ikke er tale om sten.
I begyndelsen holder man sig til de emner, som naturligt kunne være af marmor, men ind i 1700-tallet bliver det almindeligt også at marmorere dørfløje, skabe og andre ting, som man næppe ville have udført i sten, og m. bliver hermed rent prydarbejde. I folkekunsten udarter m. ikke sjældent til rene fantasterier, der intet har tilfælles med naturligt marmors udseende, men som alligevel kan være yderst dekorativt.
Malet flade, året for at efterligne marmoret. Anvendt på møbler i baroktiden, som imiterede marmorplader på kommoder i rococco og nyklassicisme.