New England (NE) mønt i værdien XII (12 pence = 1 Shilling)
fra 1652.
Den engelske koloni Massachusetts i Amerika besluttede i
1620'erne at sætte egne mønter i omløb, idet hovedparten af de mønter,
englænderne sendte, hurtigt vendte tilbage. Dermed havde man kun det
gammelkendte indianske betalingsmiddel wampun tilbage, og det var upraktisk til
større transaktioner. I 1652 lod man i nærheden af Boston fremstille nogle
sølvskiver med indslået NE (New England) samt romertallene III, VI og XII
repræsenterende værdierne 3 og 6 pence samt 1 shilling. Disse kaldtes
undertiden »New England mønter«. De var dog for simple og erstattedes snart af
nye serier: Willow tree mønter (1653-1660),
Oak tree mønter (1660-1667) og Pine tree mønter (1667-1682).
Ifølge lov af 17. oktober 1786 bestemte Massachusetts
General Court, at der skulle oprettes et regulært møntværksted for udmøntning
af guld-, sølv- og kobbermønter i den engelske koloni. Her blev 1787 og 1788
udmøntet kobber 1 og ½ cent. Disse mønter er de første, der bærer værdien i
cent. På forsiden afbildedes en indianer med bue og pil samt omskriften: COMMON
WEALTH og på bagsiden en ørn med udbredte vinger og et våbenskjold med
værdiangivelse på brystet. I omskriften stod kun: MASSACHUSETTS. Hovedparten af
stemplerne er skåret af Joseph Callender, men Jacob Perkins fra Newburyport har
også udført en del. Mønterne blev forbudt 1789 i overensstemmelse med den netop
ratificerede forfatning (Constitution).
..