mauso'leum (græsk fra kolossal gravmælet over kong Mausolos
i Halikarnassos i Lilleasien ÷355); monumental gravbygning.
Betegner oprindeligt det storslåede gravmonument i Halikarnassos, opført 355-345 f. Kr. til minde om Mausolos, satrappen af Karien, af hans hustru Artemisia II. Bygningen - i ionisk stil - blev betragtet som et af verdens syv vidundere. Den var udsmykket med søjler, bronzeplader og friser, som viste grækernes kampe mod amazonerne og kentaurerne, udført af Skopas, Leochares og andre berømte kunstnere. Herfra stammer ordet mausoleum som betegnelse for store gravmonumenter.