Marokkansk møntenhed første gang udmøntet 1867-72 som en 1/4
dirham sølvmønt (0,65 g). Efter indførelsen af en møntreform 1881 under Al
Hasan (1873-1895), blev mazuna til bronzemønter, som erstattede de tidligere
støbte mønter med den karakteristiske 6-takkede stjerne. De fandtes i værdierne
½, 1, 2½, 5 og 10 mazunas. 50 mazunas = 1 dirham og 10 dirhams = 1 rial. Ved
landets status som fransk protektorat fra 1921 blev systemet afløst af de
franske møntenheder franc og centime, således at 1 dirham = 100 francs.
..