I modsætning til medaljer præget og udgivet i særlig
anledning (medalje, seriemedaljer, kunstmedalje) findes en gruppe af medaljer
og tegn, der af regenten (staten) eller undertiden af en etat tildeles for
særlige fortjenester eller uddeles af kongehuset til udvalgte personer i
anledning af en royal begivenhed.
I Danmark lod allerede Chr.5. (1670-1699) præge sø- og
landmilitære belønningsmedaljer, og det samme gjorde efterfølgeren Fr.4.,
hvorimod Chr.6. kun lod præge een belønningsmedalje (præmium virtutis), som dog
aldrig blev uddelt.
Med Chr.7. opstod en del belønnings- og fortjenstmedaljer,
som bl.a. omfatter: Medaljen Pro meritis (1771), Fortjenstmedaljen (1792),
Medaljen for ædel Dåd (1793), Medaljen for Druknedes Redning (Redningsmedaljen)
(1812), Medaljen Merito (1814), Medaljen Ingenio et arti (1841) samt Den
kongelige Belønningsmedalje.
Chr.9.s mindre (belønnings) guldmedalje (Bgs: 591) omtales
normalt som »Lakajmedaljen«. En anden gruppe er de kongelige erindrings- og
mindemedaljer, som omfatter mindemedaljer, mindetegn, erindringsmedaljer og
erindringstegn og er for det meste givet i anledning af royale begivenheder.
Dernæst følger krigserindrings- og tapperhedsmedaljer, som
bl.a. omfatter Hæderstegnet for Slaget på Reden d.2. april 1801,
erindringsmedaljerne for krigene 1848-50 og 1864, Den slesvigske
Erindringsmedalje af 1920 og erindringsmedaljen for deltagelse i hospitalskibet
Jutlandias ekspedition. Endelig er der de militære tjenestehæderstegn for så og
så mange års tro tjeneste for underofficerer i hæren og flåden, bl.a. »Holmens
hæderstegn for 25 års tro tjeneste«.
Senere tilkom også tegn for flyvevåbnet og hjemmeværnet. De
civile etater fik deres tjenesters hæderstegn, så man kunne dekorere folk i
brandvæsnet, politiet og civilforsvaret. Den sidste gruppe er hæderstegn
udstedt med kongelig approbation af forskellige organisationer som f.eks. Dansk
Røde Kors, Danmarks Turistråd, Håndværkerrådet og Grønlands Hjemmestyre.
De tidligere medaljer kunne enten uddeles som ikke bærbare
medaljer (uden øsken) eller som bærbare medaljer. Der kunne dog søges om
bæretilladelse, og hvis den blev givet, forsynedes stykket med øsken, så den
kunne bruges som dekoration. Se også Miniaturemedaljer.
Lit: Lars Stevnsborg: Danmarks Riges Medaljer og Hæderstegn 1670-1990,
Kbh. 1992. (Med righoldig litteraturfortegnelse).
..