Der er intet andet emne end medaljer, hvis diameter har været
målt og angivet med så mange forskellige enheder. I ældre tid før millimeter
blev indført, kunne man i mange numismatiske bøger se, at forfatterne aftrykte
en række cirkler inden i hinanden og gav hver cirkel et tal. Man kunne så lægge
mønten eller medaljen over cirklerne, og størrelsen var så tallet på den
cirkel, der kom nærmest det pågældende stykkes diameter.
Mange skalaer har været i anvendelse, og den mest udførlige
forklaring og omregning på disse skalaer findes i Herman Grote's: Münzstudien, Bind
III s46 ff.(Nytryk Graz 1969). Herhjemme har hovedsagelig været anvendt »den
numismatiske skala«, som var identisk med Berchs skala, og i tabellen er nogle
af de kendteste skalastørrelser omregnet til mm.
Til forklaring af de enkelte skalaer kan oplyses følgende:
Mionnets skala var kun beregnet til antikke mønter (ikke romerske), medens
Pariser-Linier (1 linie=2,2558 mm) anvendtes mange steder til måling af
medaljer. Svenske-Linier (1 linie=3 mm) er en svensk medaljeskala, medens Appel
(1 linie=1,5 mm) og Wellenheim, der brugte Wiener-Linier (1 linie= 2,195 mm),
mest har været anvendt i Tyskland ved måling af mønter.
..