Efter at hertug Friedrich II af Meissen havde tilbageerobret
sine arvelande 1307, ophørte han med brakteatprægningen og indførte groschen
ca. 1338 efter bøhmisk forbillede. Forsiden viser et liljekors i et rundt
firpas. Bagsiden afbilder meissnerløven. Denne type bibeholdtes til 1405.
Oprindelig vejede den 3,9 g med en finvægt på 3,6 g, men 1360 var dens finvægt
3,12 g, og 1432 var finvægten faldet til 0,48 g, hvorefter der indførtes en
såkaldt ,»ny groschen« med en finvægt på 143 g.
Da guldmønt-omløbet i midten af 1400-tallet havde fået
større betydning, blev meissengroschen sat i fast forhold til den rhinske
guldgylden. Først som 1/20 og senere 1/21. Da værdiforholdet mellem guld og
sølv svingede, og da der desuden fandt en forringelse sted af den rhinske
gylden, var man nødt til, hvis man ville beholde det faste forhold mellem
rhinsk gylden og meissengroschen, at gøre sidstnævnte mønt lettere.
På grund af disse groschenmønters forskellige finhed blev de
gode meissengroschen ofte kontramarkeret i mange tyske byer. Typen blev ændret
1405 til en schildgroschen eller helmgroschen, og senere opstod den såkaldte fürstengroschen.
..