Fransk betegnelse for et mærke eller et tegn. Oprindelig
kaldtes de ældste franske regnemønter for »mereau« eller »mereau a comple«, men
dette gik af brug til fordel for ordet jeton. Senere blev mereau betegnelsen
for et adgangstegn, som skulle vises af medlemmer ved f.eks. rådsmøder, eller
det kunne være et afregningstegn, der udleveredes til kirkens folk som
anerkendelse af deres medvirken ved kirkelige tjenester.
Disse mærker havde en værdi og kunne senere indløses. Mange
af de tidlige tegn var af bly eller tin, senere af kobber eller sølv. Ordet har
også været brugt om tegn i forbindelse med altergang og ligbæring.
Lit:
Barnard: The Casting-Counter and the Counting Board. Oxford 1917 (Nytryk
1981) s.80-82.
..