Middelalderens jagt

"Vidunderligt, at solen skinner så klart,
da rider jeg ud ved dagens start.
Dygtige jægere og hunde er mine fæller,
de jager skovens vildt igennem krat og nælder ..."

Den slags viser sang middelalderens troubadourer for deres herrer. Jagt på ræve, ulve, oddere, råvildt og vildsvin var en yndet sport for adelsmænd. Det var både spændende og farligt at gå på jagt. En god jæger måtte være modig og udholdende. Jagten gav kød til husholdningen, men også en god dags oplevelser, hvis man kunne lide at dræbe og se blod.
Adelsmænd værnede nidkært om deres ret til at jage i skovene og til at fiske i floder og søer. Almindelige mennesker havde ikke lov til at jage vilde dyr på deres herres jord. Ikke engang selvom vildtet ødelagde deres afgrøder. Men der var selvfølgelig mange af landsbyens indbyggere, som overtrådte forbudet og gik på krybskytteri.

Jægerne var afhængige af hundenes gode lugtesans. Hunde kunne opspore vildtet i den tætte underskov. Jagthunde blev opdrættet på kenneler, og de blev trænet meget omhyggeligt. En god jagthund var kostbar. Normalt var det adelsmandens skytte, der passede hundene. En jagthund fik godbidder af et dræbt dyr som belønning for at have opsporet det.

Vildsvin var almindelige i de fleste europæiske skove. De kunne være farlige, hvis de følte sig truet. Det hændte, at vildsvineorner angreb mænd og hunde med deres store hjørnetænder. Jagtredskaber til vildsvinejagt: Halsbånd til at beskytte jagthund mod vildsvinets hjørnetænder, spyd, jagthorn, jagtkniv

Kvinder gik kun på jagt ved særlige lejligheder. Den engelske konge, Johan uden Land, nægtede den kongelige vaskekone at deltage i en jagt. Men hun lånte en hest og fulgte jægerne en hel dag og beviste, at kvinder kan nedlægge vildt.
Kvinder foretrak at fange småfugle med falke. De tog ofte på skovtur og medbragte madkurve med stegt kød, kager og vin.
Udstyr til falkejagt: Foret handske, falkonerpung, klokke på falken til at lokalisere den, lokkefugl, hætte til at sætte over falkens hoved, beskyttelsestaske af lærred til at anbringe falken i.

Krybskytter nedlagde alt det vildt, de kunne få fat i - harer, kaniner, egern og ildere. Hermeliner og væsler blev jaget for skindets skyld. Krybskytter brugte fælder og net til at fange dyr i, og de havde både støvere og trænede hunde. En krybskytte, der blev fanget og straffet, havde en hund, der hed "Apport". Der var strenge straffe for krybskytteri. En krybskytte fik hugget højre hånd af, eller han blev hængt.