Logo

Miliaresion – miliarense

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Senromersk sølvmønt indført under Constantin d. Store og hans sønner

Byzans, Michael VII Ducas & Maria (1071-1078): Miliaresion.

 

Senromersk sølvmønt indført under Constantin d. Store og hans sønner, vejende 1/72 pund, dvs. højst 4,55 g. 1 M.=1/18 solidus=3/4  siliqua.

 

Navnet skal efter sigende være kommet af, at der gik 1000 sølvstykker på 1 pund guld (ratio guld/sølv 1:13,8). Mønten er sjælden, selvom den er slået over en længere periode, der sluttede under Honorius (393-423). En anden sølvmønt, der tilsyneladende ikke har nogen forbindelse til andre nominaler, vejer ca. 5,4 g (1/60 pund) og benævnes sædvanligvis tung M. Endnu sjældnere er 3-dobbelte M. = 1/2 tremissis. M. fortsætter i det byzantinske møntvæsen med en let M. = 1/14 solidus og en tung M.= 1/12 solidus. Sidstnævnte synes dog udgået i slutningen af Justinians regeringsperiode.

 

I det 8. årh. kom en ny sølvmønt, inspireret af arabiske dirhemer og ofte overpræget på disse. Den fik også navnet M. og var indtil ca. 820 lige som de arabiske uden billeder, blot med kors og tekst. Vægten var 2 g, men steg i midten af det 9. årh til ca. 3 g.

 

Den forsvandt ved Alexios' reform i 1092. Ca. 1295 indførtes atter en flad sølvmønt med navnet miliaresion. Den var baseret på den venetianske grosso og vejede i begyndelsen ca. 2,1 g. Da denne også forsvandt ca. 1354, var den nået ned på 1 g, og dens rolle var dermed udspillet.

 

Den blev erstattet af en ca. 9 g stor sølvmønt kaldet sølv hyperpyron og dens underdelinger.

At ordet miliaresion bruges om så forskellige mønter er et eksempel på, at et godt »navn« bruges for at give en ny mønt troværdighed.

 


..

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (5 stemmer)
Siden er blevet set 1.440 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her