mis'sale (af latin missa, messe) bog med alle til messen
hørende tekster.
Missale Slesvicense blev i 1486 trykt af bogtrykkeren
Steffen Arndes som messebog for den katolske kirke i Slesvig Stift. Den er det
ældste eksempel på en bog, trykt i Slesvig-Holsten. En missale er et liturgisk
skrift bestående af samlinger af bønner, salmer og tekster beregnet for den
katolske gudstjeneste, og den er forsynet med instruktioner i, hvorledes messen
gennemføres dag for dag.
Arndes, der var født i 1450 i Hamborg og døde 14. august
1519 i Lübeck) virkede som bogtrykker, først i Italien, men efter 1482
hovedsagelig i Lübeck. Selv om hans hovedværk er en bibeludgivelse fra 1494,
regnes udgivelsen af Missale Slesvicense for et højdepunkt i dansk bogtryk.
Bogen omfatter 265 sider og er trykt i sort og rødt i formatet 35,6 x 23,8 cm.
Den gotiske typografi har et italiensk præg og er skåret af Arndes selv. De
store begyndelsesbogstaver, initialerne, er håndtegnede. Allerede i samtiden
blev den fremhævet for sin høje tekniske kvalitet.
Missale Slesvicense blev trykt i 300 eksemplarer, men kun
fire eksemplarer er bevaret i dag. To af disse befinder sig i Det Kongelige
Bibliotek i København. Et eksemplar befinder sig i museerne på Gottorp Slot i
Slesvig by. Det fjerde eksemplar blev i 1935 fundet i Sankt-Clemens Kirken i
Nebel på den nordfrisiske ø Amrum.
Manuskriptet blev i en årrække i hemmelighed opbevaret i
kirken, inden det blev besluttet at restaurere det i årene 2000 til 2002.
Herefter blev det overdraget til det fælles tyske kirkelige arkiv i Kiel, hvor
det nu opbevares. Det anslås, at dette bind er det mest værdifulde i samlingen
i Kiel. Ingen af de kendte eksemplarer er bevaret i komplet form. På baggrund
af samtidige missaler har filologer udarbejdet forskellige forslag til
rekonstruktion af de manglende dele af teksten.
"The Missal", af John William Waterhouse, er en
grundig introduktion til missalernes historie.
Missalernes historie
I århundrederne inden udgivelsen af denne type bøger blev
udbredt, anvendte præsterne adskillige skrifter under messen, f.eks. samlinger
af salmer, evangelierne og epistlerne, Paulus’ breve og sakramenterne, som
udgjorde udgangspunkterne for præstens prædikener. Messen foregik med
assistance fra et kor og forskellige kirketjenere. I senmiddelalderen ændredes
den traditionelle messe. Nu blev det almindeligt at samle instruktionerne, som
skulle støtte prædikenerne, i en ”messebog”, ”missale” på latin. Disse samlede
tekster blev betegnet som ”missale plenum”, den komplette messetekst.
Stephan Arndes var mellem 1470 og 1482 bogtrykker i Perugia,
og forskningen har ikke helt kunnet kortlægge, hvorledes han kom til Slesvig,
og på hvilken baggrund han lod Missale Slesvicense trykke. En mulig forklaring
er, at han i Italien mødte en kannik fra Slesvig, Leve Leven, som studerede
kanonisk ret i Perugia i 1470-erne, hvilket underbygges af en Bulle af 17. juni
1475. Leven, der var arving til en større formue formodes at have støttet
Arndes økonomisk og således muliggjort, at den mere avancerede italienske
trykketeknik blev introduceret i Hertugdømmerne.
Samtidig med missalernes fremvækst udgik traditionen med
ledsagende musik eller korsang ved messen af højtideligheden. Med Missale
Romanum, udgivet af pave Pius den femte i 1570 forsvandt den udstrakte brug af
forskellige udgaver og variationer i messebøgerne, og messen i de katolske
kirker blev standardiseret. I Danmark var messetraditionerne allerede forsvundet
med reformationen i 1536. den Luthersk evangeliske trosretning indførte bl.a.
prædikener på modersmål, hvilket kan være forklaringen på, at Missale
Slesvicense kun er bevaret i fire ufuldstændige eksemplarer.