Lille mønt fra 1400-tallets midte præget i de sydlige
Nederlande. 1 courte = 3 brabantiske miter eller 2 flamske. 9 mite stykker
kaldtes negenmanneke (senere duit) og 12 mite stykker: Achtiemanneke (senere
oorden eller liard). I den spanske regning var 3 mites en sexain, 12 mites = gros,
72 mites = sølvreal, 96 mites = ulieger, og 480 mites var en carolus eller sølv
escudo. I første halvdel af 1700-tallet havde en mite en værdi af 1/48 stüber.
Mite er i England en betegnelse for ethvert lille antal, mål
eller vægt inklusiv små møntvægte og småmønter. I England kaldes »enkens skærv«
(biblens mønter) for »widow's mite«.
..