(1775-1845). Norsk stormøntsamler med titel af
overkrigskommissær. Den største del af sin tid opholdt han sig i Bergen, hvor
han var købmand og neapolitansk konsul. Mohrs samlerinteresse intensiveredes i
hans sidste 25 leveår. Ved sin død i 1845 efterlod han sig en stor og betydningsfuld
møntsamling. Samlingen kom dog ikke på auktion i Norge, men i København i 1847.
Kataloget var udarbejdet af L.A. Læssøe, der i modsætning
til hidtidig praksis med sammenblanding af danske og norske mønter havde valgt
at udskille de norske mønter, »så den norske numismatik kunne fremtræde
selvstændigere end før«. I alt indeholdt samlingen 5303 lot mønter samt 101 lot
bøger og to møntskabe.
Lit: MIN s.141-142; Norsk Biografisk Lexicon IX (Oslo 1940)
s.297ff.
..