Mon (Mong, Mongsen)

Japansk oval 100 mon (Tempo Tsuho) støbt i omkring 500 millioner eksemplarer 1835-1870.

Betegnelse for de tidligste japanske bronzementer. Fra 400-tallet og til begyndelsen af 700-tallet anvendtes de traditionelle kinesiske cashmønter. 708 begyndte en egen produktion af mønter, der lignede de kinesiske, idet de også havde firkantet hul og var støbte. Frem til 958 cirkulerede »de tolv dynastiers mønter«, og indtil 1570 brugtes igen udelukkende importerede kinesiske mønter. Der var dog ofte en samtidig produktion af identiske japanske mønter, og begge cirkulerede sideløbende.

De sidste kobber og messing 1 mon mønter er fremstillet fra 1616 til 1769. 4-mon stykker med karakteristiske orientalske bølgetegninger er fremstillet 1768-1867. En enkelt 10 mon mønt er udgivet 1707-1709, og en af de mest almindelige og tillige særprægede typer er den ovale 100 mon (Tempo Tsuho), der fra 1835-1870 er støbt i næsten 500 millioner eksemplarer. Indtil 1870 var der ingen fast vekselkurs mellem de mange forskellige guld-, sølv- og kobbermønter. Hver mønt blev beregnet på basis af sit reelle metalindhold, som kunne variere meget. 1 bu kunne således til forskellige tider være fra 1000 til 2500 mon værd. Ved decimalsystemets indførelse blev mon som skillemøntenhed afløst af sen. 1 yen = 100 sen.