På mønter fra senmiddelalderen indtil 1500 og 1600-tallet
træffes undertiden de latinske ord MONETA NOVA (ny mønt). Betydningen er ikke
altid klar, idet det kan dreje sig om en ny mønttype (rnøntnominal), et nyt
møntværksted, en ny møntordning eller slet og ret en nyerhvervet ret til at slå
mønt.
Første gang, det optræder, er omkring 1300 i Belgien, hvorfra ideen
spreder sig til Holland og Rhinegnene for i 1500-tallet at udstrækkes til hele
Tyskland, nogle af de baltiske stater samt Skandinavien. I Danmark benyttes det
første gang på kong Hans' skilling og ½ skilling fra 1512 og i Sverige på Sten
Sture d. Yngres halvørtug 1515. Betegnelsen træffes i nogle af de tyske stater
til langt op i 1800-tallet.
Lit: NNUM 1978 s.2-4, 51; KL bd.11 sp.676-677; C. Schlott: Moneta
Nova-Silbergeld vor 400 Jahren, Neuisenburg 1988.
..