Ordet har flere betydninger. Hos romerne var det Junos
tilnavn, dernæst mønt og møntsted. Et tempel bygget til Juno Moneta på Capitol
i Rom blev ca. 269 f.Kr. sæde for prægning af sølv-didrakmer, og gudindens navn
blev derefter fælles navn for både mønt og møntsted. På nogle romerske
medaljoner fra 200-tallet e.Kr. ses tre Juno Moneta figurer, der sandsynligvis
skal repræsentere udmøntningen af guld, sølv og bronze. På en række follis fra
kejser Diocletian (284-305) ses Moneta afbildet med vægt og overflødighedshorn.
I middelalderen brugtes ordet om selve møntstedet. men
almindeligvis er det betegnelsen for den virkelige (den prægede) mønt. I møntomskrifter
fra Skandinavien og andre lande findes ordet MONETA sammen med et by- eller
landenavn som et udtryk for, at mønten var fra vedkommende by eller land.
Lit: KL bd.11 sp.575-576.