mon'tant (af fransk monter, stige op) højt smalt
bladornament i renæssance, opstigende fra urne eller vase. En lang akanthusstængel eller et andet højt, slankt bladornament med stængel placeret i urne eller vase. Det var romerne, som skabte det, men det får ligeledes stor betydning i renæssancen, hvor det bruges til udsmykning af høje smalle fyldinger. - Flankeres ikke sjældent af delfiner.