munk
munk (græsk monachos, eneboer):
A. mandligt medlem af
en munkeorden; buddhistisk, islamisk eller katolsk klostersamfund, Ordet
munk kommer af det græske ord monachos, der betyder én, der lever alene, altså
en eneboer, men allerede i de første århundreder sluttede mænd sig sammen i
klostre for at leve et religiøst liv i fattigdom, kyskhed og lydighed under en
ordensregel.
Munke bærer en særlig ordensdragt og holder flere gange
dagligt fælles korbøn i klosterets kirke.
Der findes mange forskellige slags munke. Af de mest gængse
kan nævnes: tibetanske munke, kristne munke, katolske munke og gafmunke.
Der findes også katolske mandsordener, som hverken har
klostre, ordensdragt eller fælles korbøn. Sådanne ordener bør ikke kaldes
"munkeordener". Et kendt eksempel er jesuiterordenen.
B. tykbuget lerdunk
til øl, mælk, brændevin etc. Lang lerflaske (stentøj) med smal hals og øre,
også kaldet Abraham, gråmand, gammelmand, og skægmand. Anvendtes til brændevin.
Se: Brændevinsflaske.
C. Fugl: Munk (Sylvia
atricapilla) Munken er en af vores lettest genkendelige sangere med sin
sorte eller brune kalot, alt efter om det er hannen eller hunnen. Fjerdragten
er ellers ensfarvet i grålige nuancer. Munken er på størrelse med en musvit.
Den har en smuk sang, som til dels kan minde om solsortens. Den første del af
sangen er meget lav, men den sidste består af en række høje, klare toner.
D. Munk; sukker- og
fedtholdig kage/snack, som er rund med et hul i midten. Munke er
wienerbrød, stegt og med huller i midten. I nabolaget omkring Göteborg brugtes
ordet som et navn for flødekager med chokolade og kokos.
Munk med huller har fået sit navn fra sit hul i midten, der
minder om Tonsur som munke har. Ordet munk bruges undertiden forkert; også i
den bredere betydning af en stegt runde kager uden huller, men med fyldet i
midten (ofte æblemos eller vaniljeis). Overfladen er sukker, men intet andet. Stegt
dej, som stort set svarer til en almindelige runde boller. Disse kaldes også
"doughnut" eller "doughnut". Monk er nært beslægtet med
farturas portugisiske og spanske churros.
Munk uden hul
Danske æbleskiver bliver kogt i særlige æbleskivepander.
Monk også kaldet en stegte kager, spises dessert. Det spises
på samme måde som vafler, omeletter og pandekager med forskellige slags
marmelade. Denne munk har ingen hul i midten, og ingen påfyldning. Munkene
lavet af pandekagedej, i en særlig gryde med støbegods, en såkaldt æbleskive,
som normalt har 7 stykker, ligesom halvkugler, kurvede form, hvor munkene bagt.
De fremstilles ved at fylde formene med dej til at bage halvdelen, hvorefter du
vender dem, så dejen løber ned i fordybningen og danner den anden halvdel.
Se også • Berliner
Dejen er en pandekagedejsagtig beignetdej, oftest af
hvedemel, der er tilsat bagepulver som hævemiddel. En munk (også kaldet donut, doughnut)
er en sukker- og fedtholdig kage/snack, som er rund med et hul i midten. Dejen
formes til sin karakteristiske ringform, før den friteres i olie eller fedt.
Der er ofte overtrukket med glasur, sukker, eller flormelis, og indeholder også
ofte smagsgivere som tørrede frugter, kakao eller chokoladestykker. De fås
desuden fyldt med syltetøj eller marmelade, hvorved de opnår en stor lighed med
berlinere.
Donuts forbindes ofte med USA, men kager af friturestegt dej
kendes i realiteten fra hele verden, dog stammer donutten fra Østeuropa,
hvorfra indvandrere medbragte opskriften til USA i det sene 1800-tal.
E. Munk, chipmunk,
jordegern
F. Kaj Munk; 13.
januar 1898 - 4. januar 1944 Dansk præst og forfatter, poet, ekstremist og
nationalt ikon