musselmaling (fra muselmand) blåt mønster bl.a. på
københavnsk riflet porcelæn.
Tudekande af københavnsk porcelæn med musselmønster og rifling (Den kgl. Porcelænsfabrik).
Dekorationsmønster knyttet til det gennem tiderne mest kendte og populære stel fra Den kgl. Porcelænsfabrik. Fra 1855 blev det også fremstillet af Bing & Grøndahl. Betegnelsen kommer af det tyske ord for musling (muschel), da porcelænsgenstandenes ydersider er riflet som på en kammuslingeskal. Men da dette rillede stel altid var malet i det, vi i dag kalder musselmønsteret, skete i begyndelsen 1800-tallet en forveksling, så mussel gik over fra at betegne stelmodellen til at blive navnet på dekorationen. I udlandet opfattes mønsteret som typisk dansk og kaldes Københavnsmønsteret. Pudsigt nok er det blevet til i Meissen i 1740'rne efter kinesisk forbillede. Fra 1750-1800 blev det efterlignet på mange europæiske fabrikker og altså også Den kgl., hvor man fortsatte med det til sidst i 1800-tallet. Man startede så en ny produktion, hvor fabrikkens kunstneriske leder, Arnold Krogh, strammode form og dekoration og skabte den udgave, der stadig fremstilles.
I 1740'rne skabte Meissen porcelænsfabrikken et nyt mønster i Europa, det var inspireret af kinesiske blomsterrankedekorationer som blev malet i blå underglasur farve på en riflet grund. Muschel er det tyske ord for musling, og den riflede overflade på porcelænet skulle minde om den riflede skal på en lijerte- og kammusling. Efterhånden bredte den misforståelse sig imidlertid, at det var bemalingen, der havde noget med musling at gøre, og derfor kaldes disse mønstre nu m., selvom de er malet på en ganske glat grund.
Den smukke dekoration opnåede snart yndest, og fra omkring 1750 efterlignedes den af flere andre europæiske porcelænsmanufakturer - fra ca. 1780 således også af Den kongelige Porcelainsfabrik i København samt fra 1855 af Bing & Grøndahl. Danskerne har endog holdt så trofast ved dette mønster, at det mange steder i dag er kendt som »københavnermønsteret«.
Kinesisk inspireret blomstermønster malet på riflet porcelæn med en blå underglasurfarve. Navnet stammer fra tysk, ordet musling = muschel, idet porcelænet er riflet, som på en kammusling.
Oprindelig anvendt hos Meissen (s.d.) i 1740'erne, hvorfra det breder sig til andre europæiske fabrikker. Den kgl. Porcelænsfabrik benytter mønstret fra ca. 1780, og det opnår en uhyre popularitet op gennem tiderne. Det er i den grad knyttet til D.k.P. at man på udenlandske fabrikker kalder det for Københavnermønster, Helsingør og Viking. I begyndelsen var det friskt og djærvt malet, men er nu de generet til et prestigemønster. Anvendes også fra ca. 1855 på Bing & Grøndahl (s.d.).