Mykensk kunst

Fra 1600 til 1200 f. Kr. var Mykene, som ligger i den nordøstlige del af Peloponnes, Grækenlands betydeligste by. Efter først at have haft handelsforbindelser med Kreta og dernæst at have erobret Knossos omkring 1400 optoges en mængde elementer fra den minoiske kultur, men der forbliver dog fundamentale forskelle.

Arkitektur: Ruinerne af Mykene, først udgravet af tyskeren Schliemann i slutningen af forrige årh., strækker sig over en byhøj, som allerede har været beboet i begyndelsen af bronzealderen (3. årtusind), men den største del af bygningerne stammer fra XV.-XII. årh. f. Kr. Kongepaladset, som ligger på højens top, er både mindre og simplere end Knossos. Det består af tre hovedrum, der ligger på række, af hvilke den vigtigste var megaron, en stor sal på 11,50x12,90 m. Loftet understøttes af fire søjler. Rundt om denne bygning er grupperet flere mindre bygninger. Hele anlægget er omgivet af mægtige ringmure med en port i nord- og vestsiden. I vestmuren findes den berømte Løveport, som er usædvanligt godt bevaret. Inden for murene fandtes en cirkulær gravplads. Gravene, først skaktgrave senere kuppelgrave (tholos) indeholdt uvurderlige guldskatte. Den mykenske byhøj-type spredtes hurtigt over hele Grækenland (Tiryns, Korinth) og helt til Lilleasien (Troja).

Kunst: Den mykenske kunst afviger fra den minoiske ved en strengere stil. Løveporten er et strålende eksempel på den monumentale kunst: den er opbygget af tre sten, hvorpå hviler et stenrelief, som forestiller to løver, en på hver side af en søjle, som er smallest ved basis (kretisk påvirkning). Men det var især guldsmedekunsten, mykenerne mestrede til fuldkommenhed. Deres tekniske dygtighed og den omstændighed, at de havde guld i rigelig mængde, muliggjorde den store udvikling på dette område. I de mykenske grave og andre steder, som har forbindelse med Mykene, er der fundet rige skatte: dolke med bronzeblade med indlagte guldmotiver, der viser jagtscener (kretisk-mykensk), guldmasker (typisk mykensk), alle slags smykker (diademet fra "Priamus' Skat", Troja), vaser, kar; service etc., selv væggene i husene var prydet med kunstfærdigt forarbejdede metalplader. I modsætning hertil viser keramikken, hvis man sammenligner med den kretiske, tegn på dekadence. Forarbejdningen er grov, og mønstrene, som er stiliseret til det yderste, er kun skemaer med simple geometriske figurer.
Den mykenske kultur blev tilintetgjort af dorerne, men havde da nået at sætte sig spor ikke blot i Grækenland, men også i Lilleasien, på Cypern, i Syditalien og på Sicilien.