kendes der mange eksempler på, og de brugtes, når der var
knaphed på officielle betalingsmidler. I sådanne situationer har man tyet til
fremstilling af mønter, der ofte var præget af andet materiale end det
oprindelige. Om ældre nødmønter se: belejringsmønter, feltmønter, klippinge.
I 1900-tallet har specielt de to verdenskrige afstedkommet
omvæltninger på møntområdet. De materialer, der oprindelig blev brugt til
fremstilling af mønter, skulle indgå i rustningsindustrien, og derved opstod en
lang række mønter præget i aluminium, jern, zink eller andre nødmaterialer.
Især i Tyskland under og efter 1. Verdenskrig opstod ikke alene officielle
nødmønter, men de fleste større byer, kommuner og store virksomheder har også
ladet præge nødmønter (kleingeldersatzmarken). Disse kunne dog kun bruges
lokalt, og selvom det var i strid med loven, måtte staten stiltiende se til.
Der findes mere end 5000 af disse mønter, som i dag er et
yndet samlerområde. Skandinavien gik heller ikke fri. Danmark har 1918-19
udgivet jernmønter, og under 2. verdenskrig brugtes først aluminium og dernæst
zink som erstatningsmateriale - mønter som vi først slap fri for i 1972.
Sverige og Norge overgik både under 1. og 2. verdenskrig til jern, hvorimod
Finland først fra 1943 begyndte at anvende dette metal. Der eksisterer dog en 5
Penni 1918 i jern, som er ret sjælden.
..