Kronepokal fra Nøstetangen med graveret adelsvåben (ABR).
(1741-78), norsk glasværk, grundlagt i dobbeltmonarkiets dage på foranledning af Christian 6. Her fremstilledes tysk og engelsk inspirerede barok- og rokokoglas, graverede lågpokaler (hvoraf mange graveredes i København) samt vin- og brændevinsglas. Specialiteter var brudeglas og ?nøgne jomfruer?. Værket blev nedlagt på grund af brændselsmangel i de omliggende skove.
Det kom i drift 1741 og lededes af en glasværksekspert, som Chr. VI. havde kaldt op fra Thüringen. Han havde nogle glaspustere med sig. Allerede fra første færd var N. glas af god kvalitet, og man arbejdede med luksusbetonede dekorative varer som f.eks. lågpokaler. Disse gik i udstrakt grad til hoffet i København. Der fremstilledes dog også mere dagligdags varer, f.eks. »perlkelchen«-vinglas, hvor der i stilken er indesluttet en kreds af små luftblærer. Fra 1744-46 udvidedes værket, og nye folk indkaldtes. I denne periode var driften indstillet.
Produktionen suppleredes nu med flere typer, bl.a. forskellige lågpokaler, dertil vinglas med balusterformet stilk, bægerformede vandglas og kegleformede karafler. Hertil kom en særlig vinglas-type, nøgen jomfru. Man forsøgte sig på værket med graveringer i glasset, men de var meget enkle og grove, og alt finere graveringsarbejde måtte foretages i København af den tyske gravør H. G. Köhler.
Glasmassen fra de tidlige år er gerne først lidt blålig for derpå at gå over i det grålige og gullige. I 1753 omlagdes driften på N. af Caspar Hermann v. Storm, som var blevet dets direktør. Han lod foretage eksperimenter med glasmassen, og nåede i 1756 frem til et produkt, som meget lignede det engelske blyglas (blykrysta1). Norge blev det første land uden for England, hvor blyglas fremstilledes. Man fremstillede kun udsøgte luksusvarer i dette kostbare materiale. Jævnere brugsting pustedes fortsat af almindelig glasmasse. Mange af disse produkter er farvet blå med kobolt eller rødlige med mangan.
Indtil 1753 var det udelukkende tysk stil, der kendetegnede N.'s varer. Der ansattes imidlertid nu en engelsk glaspuster, James Keith fra Newcastle. Herved kom de såkaldte anglo-venetianske former til også at præge de norske glas. Man udførte i vid udstrækning de såkaldte optiske dekorationer og smykkede desuden varerne med påsmeltede rigler, nopper, der var formede med stempler etc. Blandt de meget populære varer var de såkaldte kronepokaler, hvor lågknoppen er udført som en bøjlekrone.
Fremover arbejdede N. med en stil, der var sammensat af tyske og engelske elementer samtidig med at norsk og dansk stilopfattelse kom til at sætte spor. Som kunstnerisk leder fungerede fra 1755 den før omtalte H. G. Köhler, der i 1752 var blevet udnævnt til kongelig hofglas-skærer, og som stod for de udsøgte rokokoornamenter, inskriptioner m.m., der pryder så mange af N.'s glas. En anden gravør, som kom til at præge N. glassene var Villads Vinter, der oprindelig havde været glaspuster. Man kom efterhånden op på fem slags lågpokaler.
To glas og karaffel fra Nøstetangen, 18. århundrede (ABR).
Udbudet fra N. var stort. Det omfattede foruden de nævnte karafler og glas standglas til apoteker, haveklokker, skåle, lommelærker, parfumeflaconer, krydderiglas, lysekroner og bordopsatser af en type, som kaldtes pyramider, og som ikke må forveksles med de små glaspyramider, glasmagerne lavede som fusk. I 1777 flyttedes produktionen til Hurdals værk.