Naturstenshuse - vedligeholdelse og istandsættelse

Kampestensmure
På kampestensmure med rene stenoverflader" blank sten" er det kun fugerne, som kræver en egentlig vedligeholdelse. Det mest almindelige er, at fugerne er "brændte", dvs. er skarpt afgrænsede og ligger lidt fremme foran stenoverfladen. De er som regel udført med en glittet, glat overflade, som er udført med murerskeen, idet fugematerialet er trykket og gjort færdig uden afkostning. En glittet fuge er sen at udføre, men giver en stærk og modstandsdygtig fuge over for vejrliget.
Såfremt fugerne, og eventuelt murstenskanter står hvide, er det vigtigt at vælge et diffusionsåbent overflademateriale, bedst en hvid kalk, men ellers et andet mineralsk materiale, cementpulvermaling eller silikatmaling.
Ved reparation af fuger skal der tages hensyn til, at der vælges et tilslagsmateriale (sandet), som det oprindelige i farve og kornstørrelse, og at der bruges et passende godt bindemiddel. Det vil som regel være en ren cementmørtel. En ren hydraulisk kalkmørtel1:2-3 vil være passende til granit, men en såkaldt Murcem vil alternativt kunne bruges. Man må være forsigtig med at påsætte alt for store tykkelser med fint sand, f.eks. op til 20 mm, idet fugemørtlen da vil have tendens til at få svindrevner.

Opstår der sætningsrevner i murværket, skal man udhugge til en passende dybde og "pakke" godt med en stærk mørtel, f.eks. KKh 35/65/500 (kulekalkdej/hydraulisk kalk/ sand) i eventuelle hulrum, og afslutte med en fugning. Kampestensmure kan i nogle tilfælde "falde fra hinanden", dvs. at den indvendige og udvendige murflade skrider fra hinanden, enten fordi forbandtet ikke har været tilstrækkeligt godt, eller fordi det indre af muren måske er sat i ler, som ikke har nogen egentlig bindeevne.
Det kan være en vanskelig opgave at stabilisere, fordi det er farligt, hvis en hel flade falder sammen. Man bør derfor nøjere undersøge, hvor omfattende udskridningen er, og om muren er sat i ler eller kalkmørtel.
En løsning, hvor man undgår at "pille muren fra hinanden" kan være at indlægge stænger af rustfrit armerings-kamstål, og pakke tæt med en stærk mørtel af cement eller hydraulisk kalk og på den måde forbinde og fastlåse den ydre og den indre murflade.
Er skaderne omfattende, vil det være fornuftigt at rådføre sig med en byggesagkyndig.
I visse tilfælde må en hel omsætning af murværket gennemføres, og da er der mulighed for at binde murværket godt sammen med forbandt og en kompakt mørtel, f.eks. en KKh 35/65/500.

Nogle bygninger er kalket helt hvide, og såfremt der er vanskeligheder med at få en kalk til at binde på stenene kan en svumning med en finkornet O -lmm, KKh-mørtel 35/65/500 være en god løsning. Stenoverfladerne skal være godt afrensede og rene inden svumning. Efter god optørring kan overfladen kalkes på normal vis.

Sandstensmure
Det er ikke tradition at fuge sandstensmure, som man gør med kampestensmure, og lade dem stå uden egentlig overfladebehandling. Kun på de bygninger, som f.eks er opført med Balkasandsten i de såkaldte "bakkalænger" kan stenfladen være fuget som kampestensmurene.
Sandstensmurene på udlænger, udhuse og gavle er næsten altid opført af brokker og derfor berappet med et tyndt lag mørtel, som lader stenoverfladen være synlig med sine ujævnheder. Kun i særlige tilfælde, som f.eks. på de såkaldte hollandske vindmøller, er murene dækket af et regulært pudslag.
Ved reparationer, hvor der er afsluttet med en kalket overflade, kan der bruges en KKh-mørtel 35/65/500 til udfugning og berapning.
Hvis en mur er skredet fra hinanden, kan den stabiliseres efter samme principper som angivet ovenfor under kampestensmure.
Sandstens ru overflade er lidt bedre til at bære en kalkning end granit, men en svumning som omtalt under kampestensmure kan også bruges på sandstensmure.

Kridtstensmure.
Kridtsten, som er anvendt på Stevns, er retteligt en kalksten, - se også side 40 om materialer og byggeteknik.
Kridtsten er bløde, de skal behandles med en vis forsigtighed, og mørtelmaterialer skal tilpasses kridtstenens karakter og farve.
Der må f.eks. ikke bruges sandblæsning eller anden form for afrensning med vand eller vådsandblæsning, men kun manuel afrensning med spartel, skraber eller lignende.
Ved op muring, reparation og fugning skal der bruges en ren kulekalksmørtel 1:3, og til filtsning ligeledes en ren kalkmørtel, som skal filtset helt ind til "benet", det vil sige, at der ikke efterlades et egentligt lag på stenoverfladen, men kun i revner og mindre huller.
Ved udskiftning af sten må man være opmærksom på lagdelingen, således at lagene altid er vandrette i murværket.
Stenoverfladerne kan stå i den karakteristiske gråhvide kulør, og da beskyttes de med kalkvand, men en normal kalkning i hvidt eller farve er også anvendelig på kridtstenmure.
Det er meget vigtigt, at der ikke bruges tættere overfladebehandlinger end kalk. Cementpulverfarver og silikatmaling frarådes.
Kridtstensmurene er noget vand-sugende, og de skal derfor beskyttes mod regnvand med f.eks. sålbænke, tagrender og om muligt også en fugtopsugning fra grunden.