ukrainsk sølv-lågkrus med niello-udsmykning. Moskva 1856 (ABR).
(it af lat. nigellus: mørk, sortagtig). I fine ornamentale graveringer i metal (oftest sølv eller andet ædelt metal) nedsmeltes en sort masse af bly, kobber eller sølv med borax og svovl. Ved polering fås en smuk, glinsende overflade. Denne type indlægning kendtes allerede i det romerske rige og anvendes i dag med udsøgt smag i Det fjerne Østen.
Ornamentering på metal, fortrinsvis sølv; metallet graveres og i fordybningerne indlægges en sort, emaljeagtig metal blanding. Denne proces, allerede kendt i antikken af grækerne, blev forbedret af byzantinerne, som også udvidede brugen af den. I Frankrig blev den praktiseret gennem hele middelalderen, især i Marseille, som var center for arbejder, der allerede i VII. årh. var berømte. Den italienske renaissances store guldsmede som Maso Finiguerra, Pollaiolo og B. Cellini udviklede denne teknik til fuldkommenhed.
I en drevet eller graveret fordybning i sølv eller et andet smukt metal lægges en blanding af bly, kobber eller sølv samt borax og svovl, som smeltes i denne fordybning, der dannes så mørkt svovlmetal, som kan poleres op og danner et sort mønster i det lyse grundmetal.