Logo

Norby, Søren

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

En af de farverige personer i Norden, der uden at være kongelig eller gejstlig har præget mønter

 

En af de farverige personer i Norden, der uden at være kongelig eller gejstlig har præget mønter. Som lensmand på Gotland har han måske allerede 1523 ladet slå skilling og hvid uden årstal (Galster: 144-145). Disse bar hans navn og våbenskjold på forsiden og det for Gotland så traditionelle Guds lam med fane på bagsiden. 1524 og 1525 har han ligeledes på Gotland ladet præge skilling, men denne gang er bagsiden forsynet med tre løver i skjold for ligesom at bekræfte forholdet til Danmark. 1525 finder vi ham som Chr.2.'s hærfører i Landskrona, hvor han præger skillinge (Galster: 80), der ligner hans gotlandske fra 1524-25 blot med ændret bynavn.

 

Norby, Søren  Norby, Søren

Skilling fra 1525 præget i Visby på Gotland under Søren Norby (G.143).

 

Fr.1. slutter fred med Søren Norby, mod at denne får Blekinge som len og afstår Gotland. I Rønneby i Blekinge har han som Fr.1.'s mand præget søslinge (Galster:67) med årstal 1525 og u.år. Her nøjes han dog med at sætte sit våbenskjold i omskriften. Efter et angreb 1526 fra Fr.1. flygter Søren Norby til Litauen, men da den russiske storfyrste slutter alliance med Sverige, bliver Søren Norby kastet i fængsel. Det lykkes dog ved Kejser Karl V's mellemkomst at få ham frigivet, hvorefter han rider hele vejen fra Moskva til Chr.2.s eksilhof i Lier i Nederlandene. Han bliver dog træt af det stille liv ved hoffet og går i kejserlig tysk tjeneste, og 1530 falder den fynske adelsmand under belejringen af Firenze.

 

Lit: NNUM 1961 s.87-96; Festskrift for Amagerlands Num.For. 1972-1987, Kastrup 1987 s.49-53; DBL bd.10 (1982) s·544.

 


..

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 1.366 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her