Kort over Normandiet
Normannerne var nordiske vikinger der bosatte sig i Nordfrankrig (Normandiet)
En Norman er en Skandinav.
Normandiet er et område i den nordlige del af Frankrig med hovedby i Rouen. Normandiet har ca. 3,2 mio. indbyggere og har et areal på ca. 30.000 km².
Normandiet og Frankrig blev i vikingetiden hærget af vikinger, der med tiden helt overtog området, fordi Frankrig var svækket af borgerkrig. I 841 gik det meste af landets krigsmagt til i et indbyrdtes opgør, og landet kom ikke på fuld styrke før o. 940. Allerede i 858 fik Berno (Bjørn Jernside? (en søn af Regner Lodbrog)) et len ved Seinens munding, imod at han holdt de andre vikinger væk, hvilket han ikke kunne klare ret længe, da hans folk deserterede.
Senere fik de en formel overdragelse af hele området imod at holde de andre vikinger væk. Det skete, da Rollo blev hertug af Normandiet i 911. Der opstod et nyt folkefærd, normannerne, som vikingerne kaldte sig selv, når de var blevet franske og kristne. "Norman" betyder "mænd fra nord" og ikke kun nordmænd.
Rollos oldebarn, hertug Richard 2. af Normandiet tilbød kong Æthelred af England sin søster som hustru. Dette ægteskab dannede senere baggrunden for det krav, som en senere efterkommer, Vilhelm Erobreren, rejste på den engelske trone. Han var blevet hertug af Normandiet i 1035 og i 1066 indtog han England derfra.
Senere kæmpede Frankrig og England meget om området, indtil ca. 1450, hvor Frankrig slog England ud af området. (Kanaløerne var og er dog stadig len under den engelske krone.)
Normandiet havde dog stadig en selvstændig lovgivning frem til den franske revolution.
Normandiet er berømt for at have lagt jord til militæroperationen D-dag under 2. Verdenskrig.
Mont Saint-Michel ved Normandiets kyst
Normandiet er desuden kendt for sin Camembert, sin cider og sin æblebrændevin Calvados.
Normannerne («mændene fra nord») var skandinaver, specielt danske vikinger fra Danelagen som mod slutning af det 9. århundrede begyndte at etablere sig i den nordlige del af Frankrig som nu kaldes Normandiet. Under Rollo (Rolf) sværgede de troskab til Karl den Enfoldige (Karl 3. af Frankrig), som i 911 gav dem et område ved Seinen som de efterfølgende udvidede til hertugdømmet Normandiet.
De tog kristendommen til sig og det franske sprog, og skabte en kulturel identitet som afviger både fra den skandinaviske og den franske. Normannerne erobrede flere områder i Europa. Specielt vigtige blandt disse er England og Sicilien, men de etablerede sig også i blandt andet Wales, Skotland og på Irland.
Hertugdømmet Normandiet
Det er ”mændene fra Nord”, som har givet Normandiet dets navn og historie. Vikingerne slog sig ned fra det 9. århundrede i op til flere omgange, hvor de invaderede landet. I 841 sejlede vikingerne op ad Seinen og spredte gru og ulykke. De ødelagde klostrene Jumièges og Saint-Wandrille, plyndrede Rouen, hvorefter de slog sig ned højere oppe ad floden. I 876 slog vikingehøvdingen Rollo sig ned i området og etablerede sig i Rouen, der blev base for hans krigeriske ekspeditioner.
Katedralen i Coutances blev ødelagt i år 900. Frankernes konge, Karl den Enfoldige, formåede ikke at slå Rollo tilbage og underskrev derfor Saint-Clair-sur-Epte-traktaten i 911, hvorved Rollo fik herredømmet over egnene omkring Rouen, Evreux og Lisieux og senere over Bayeux, Sées, Coutances og Avranches. Normandiet, landet med mændene fra nord, blev en realitet. Rollo og hærens andre høvdinge delte landet mellem sig som ligestillede fæller, men med tiden fik Rollo mere og mere forrangen i anseelse og magt. Han og hans efterkommere sad da som næsten uafhængige hertuger i Normandiet, frankerkongen var deres lensherre, men ejede i virkeligheden ingen videre myndighed over dem. Vikingernes indflydelse voksede og ses især tydeligt inden for efternavne, landsbynavne samt flere forskellige ord i dagligsproget. Straks ved freden 912 havde de taget dåben. Det varede heller ikke længe, før de tilegnede sig frankernes sprog, og med tiden glemte de deres eget. Længst holdt det danske sprog sig i Bayeux. I normanniske person- og stednavne kan de nordiske spor følges helt ned til nutiden.
Idet normannerne gik op i det franske folk, tilførte de dette frisk og djærv foretagsomhed, både i handel, i statslivet og i digtningen. Den gamle vikingeånd uddøde ikke med modersmålet. Ved år 1020-30 gik en skare normanniske riddere til Syditalien, tog del i de evindelige kampe der mellem kristne og saracener, satte sig fast i landet og vandt sig et stort rige. En menneskealder senere sejlede Normandiets hertug Vilhelm Erobreren med sine mænd til England i 1066, indtog hele dette rige og grundlagde her tidens bedst organiserede stat.