ukrainsk ord, der betyder »nyfremstillet« og betegnelse for
en lang række russiske mønter, der senere er præget både med originale men også
med nyfremstillede stempler. Der er flere typer af novodel, bl.a. lavede man
nye stempler til sjældnere mønter, der ikke var tilgængelige for samlerne.
Det samme var tilfældet med de novodel, der eksisterer med
årstal, i hvilke de originale mønter ikke er præget. De var beregnet på
samlerne, der således kunne fylde deres huller ud. Novodels af denne type ses
fortrinsvis med årstal mellem 1780 og 1810. Endelig er der mønter, som
oprindelig blev præget i et relativt lille antal.
Her har man senere brugt de originale stempler til at
efterpræge eksemplarer til samlere og andre interesserede. Første gang, der er
nypræget til samlerbrug, er i 1730'erne. I 1762 tages der afslag til museer og
betydningsfulde samlere, og fra 1770'erne blev nypræg almindelig praksis.
Der blev også fremstillet tvepræg (hybride mønter, mules),
og private kunne la præget mønter, der ikke officielt var blevet præget; ja
selv fantasimønter blev præget. Når berømtheder besøgte de russiske
møntværksteder, blev de ofte tilbudt at få præget en mønt. Man kender ligeledes
til stempelskærere og møntmestre, der prægede mønter for privat regning. I 1890
havde dette uvæsen taget et sådant omfang, at det blev forbudt.
Lit: B.F. Brekke:
The Copper Coinage of Imperial Russia 1700-1917, Malmø 1977 s.14-17.
..