Ex libris tilhørende Martin Petersen, samler og mangeårig formand
for DNF. Motivet stammer fra et ældre dansk møntværk, og på den møntfuglen
holder i sit næb står MARTIN.
Mange møntsamlere, der seriøst arbejder med emnet, anskaffer
og samler bøger om mønter. For at mærke sine bøger kan man enten skrive navn i
dem eller indklæbe sit ex libris. Den enkeltes ex libris skal i motivvalget
sige noget om ejerens interesse eller interesser. Numismatiske ex libris
gengiver ofte mønter eller heraldiske elementer. I Skandinavien har mange
møntsamlere og numismatikere i tidens løb haft et ex libris. Når man lukker et
ældre numismatisk værk op, er det derfor altid spændende at se, hvem der
eventuelt har været dets tidligere ejer.
Lit: NNUM 1946 s.65-66; W. Grasser: Numismatiker Ex libris,
München 1979; R. Jordan og M.E. Mortensen i Festskrift til Jørgen Sømod,
Kbh.1984 s.101-117.
..