Kender eller samler af mønter og medaljer, der beskæftiger
sig videnskabeligt eller professionelt med numismatik. Dette kan være folk ved
museer og universiteter, men kan også være folk uden for dette miljø, der
gennem lang tid har oparbejdet en stor viden på feltet en viden, der ofte
resulterer i artikler og bøger. Ordet numismatiker har i vort århundrede fået
en noget bredere betydning, idet det også er brugt som betegnelse for en
møntsamler. Men som Johan Chr. Holm engang har sagt, kan man godt samle på
mønter uden at være numismatiker, ligesom man kan være numismatiker uden at
samle på mønter.
..