Byzans, Justinianus I (527-565): Follis (M) (=40 nummi) fra
Cyzikos.
(flertal: Nummi). Kommer af det græske nummion (flertal nummia)
og er det byzantinske møntvæsens mindste bronzeenhed.
De byzantinske mønter er mærket med værdi.
M=40 nummi (follis), A=30 nummi, K=20 nummi (demifollis), I=10 nummi
(dekanummium), E=5 nummi (pentanummium), B=2 nummi og A=1 nummus. Angivelsen på
1 nummus stykkerne er ikke altid ens. A ses anvendt, men der findes også
forskellige monogrammer. En mønt, som kaldes minimus, er mærket N og gjaldt
ifølge prof. W. Hahn 5 nummi ved Anastasius' 1. reform og 2½ nummi ved 2.
reform i 512. Desuden har nogle specielle værdier været i anvendelse i Alexandria:
Γ=3 nummi, S=6 nummi, IB= 12 nummi og AΓ=33 nummi, og i Tessalonica: Γ=3 nummi,
Δ=4 nummi, H=8 nummi og IS=I6 nummi. I visse af perioderne har mønterne været
mærket med romertal (XXXX, XXX, XX, og V). De almindeligste nominaler er follis
(40 nummi) og ½ follis (demifollis eller 20 nummi).
Mange af de byzantinske bronzemønter er mærket med den
pågældende kejsers regeringsår, hvorved en præcis datering kan opnås, og
desuden er de forsynet med bynavn i forkortet form samt officinmærke
(møntværkstedsmærke). Glosen nummion er i øvrigt et svært ord. Den betyder
egentlig mønter/penge (jvf titler på flere corpusværker: Corpus Nummorum osv.).
Glosen kendes fra flere kilder, og Patrik Bruun ville senere foretrække ordet
»nummus« for »follis« om Diokletians Æ1-mønter. Ordet nummus er først helt
sikker med forkortelsen NM på visse af de karthaginiensiske ½ og ¼ follis.
Byzans, Justinus II & Sophia (565-578): Demi follis (K)
(=20 nummi) fra Nicomedia år 574/75.
..·