Nummus (Nummi)

Kommer af det græske nummion (flertal nummia) og er det byzantinske møntvæsens mindste bronzeenhed Nummus (Nummi)

Byzans, Justinianus I (527-565): Follis (M) (=40 nummi) fra Cyzikos.

(flertal: Nummi). Kommer af det græske nummion (flertal nummia) og er det byzantinske møntvæsens mindste bronzeenhed.

De byzantinske mønter er mærket med værdi.
M=40 nummi (follis), A=30 nummi, K=20 nummi (demifollis), I=10 nummi (dekanummium), E=5 nummi (pentanummium), B=2 nummi og A=1 nummus. Angivelsen på 1 nummus stykkerne er ikke altid ens. A ses anvendt, men der findes også forskellige monogrammer. En mønt, som kaldes minimus, er mærket N og gjaldt ifølge prof. W. Hahn 5 nummi ved Anastasius' 1. reform og 2½ nummi ved 2. reform i 512. Desuden har nogle specielle værdier været i anvendelse i Alexandria: Γ=3 nummi, S=6 nummi, IB= 12 nummi og AΓ=33 nummi, og i Tessalonica: Γ=3 nummi, Δ=4 nummi, H=8 nummi og IS=I6 nummi. I visse af perioderne har mønterne været mærket med romertal (XXXX, XXX, XX, og V). De almindeligste nominaler er follis (40 nummi) og ½ follis (demifollis eller 20 nummi).

Mange af de byzantinske bronzemønter er mærket med den pågældende kejsers regeringsår, hvorved en præcis datering kan opnås, og desuden er de forsynet med bynavn i forkortet form samt officinmærke (møntværkstedsmærke). Glosen nummion er i øvrigt et svært ord. Den betyder egentlig mønter/penge (jvf titler på flere corpusværker: Corpus Nummorum osv.). Glosen kendes fra flere kilder, og Patrik Bruun ville senere foretrække ordet »nummus« for »follis« om Diokletians Æ1-mønter. Ordet nummus er først helt sikker med forkortelsen NM på visse af de karthaginiensiske ½ og ¼ follis.

Nummus (Nummi)