Forkortelse for »Numismatisk Samverkan« - et svensk
numismatisk organ stiftet jan. 1985 med det formål at arbejde for en samordning
af den numismatiske virksomhed. Virksomheden skulle ledes af Svensk Numismatisk
Forening (SNF), og sigtet var at sprede informationer om de numismatiske
organisationers virksomhed, sørge for øgede personlige kontakter og i øvrigt
virke for større samarbejde mellem i første omgang de numismatiske organer men
også med grupper med relation til disse. Intentionerne med NUMSAM var i og for
sig gode nok, men var vel ikke mere end det, SNF i forvejen havde som
målsætning; og som selvstændigt organ nedlagdes NUMSAM i juni 1988.
Lit: NNUM 1985
s.164-165, 1986 s.·34; SMM 1988 nr.·5 s.·5·
..