Mønt eller medalje præget med originalstempel på et senere
tidspunkt end det oprindelige til samlere, undervisnings eller studiebrug.
Denne skik har været udbredt på store møntværksteder, hvor man omhyggeligt
opbevarede alle stempeltyper - således også herhjemme, selv om den danske
stempelsamling er ukomplet. Indtil 1915 fik en del kendte samlere lov til at få
lavet nypræg på Den kgl. Mønt af sjældne medaljer. Tykkelsen og dermed vægten
af disse var ikke altid korrekt, og det hændte, at man fik sammensat en medalje
af to sider, der oprindelig ikke hørte sammen (stempelkobling).
Disse tidlige danske nypræg var ikke forsynet med kendetegn,
der afveg fra originalerne, bortset fra at det ofte kunne ses, at stemplerne
havde været angrebet af rust. Fra oktober 1915 fik Møntsamlerforeningen af 1896
gennemført, at fremtidige nypræg skulle forsynes med et N (for nypræg) i
randen. Denne praksis ophørte i maj 1971, og de ældre prægestempler blev
overgivet til Den kgl. Mønt- og Medaillesamling. En række lande har nypræget
guldmønter - nogle med samme årstal som tidligere og de er ikke til at skelne
fra de originale - andre med ændrede årstal eller møntmærker.
Lit: MN 1970 nr.2 s.8, 1971 nr. 7 s 3 og 1972 s.28 og 129.
..