nyrenæssance, betegnelse for stilretning inden for
historicismen; den efterligner renæssancen i arkitektur og kunsthåndværk.
Stilen opstod i Frankrig i 1850-erne, bredte sig derfra til andre lande og
varede århundredet ud.
Renæssancegentagelse fra forrige århundrede. Allerede omkring 1840 træffer man møbler med nogen renæssancekarakter, men siden udvikler stilen sig mere markant for at nå sin blomstring i sidste fjerdedel af forrige århundrede.
Man arbejder i nogen grad med kopiering af renæssancens møbler, men som regel fremtræder kopierne i en mere »friseret« udførelse. Påvirkningen af italiensk og fransk renæssance gør sig i udpræget grad gældende også i Norden, hvorfor nyrenæssance møbler herfra ofte kun minder lidt om den egentlige renæssances møbler fra samme område. Ydermere har man ofte valgt andre træsorter, end man kendte i renæssancen, f.eks. mahogni. Fyldinger udsmykkes ofte med udskårne arabesker og grottesker.
Renæssancen opfattedes af forrige århundredes mennesker som en stilart, der retteligt burde være meget mørk, hvilket foranledigede, at man konsekvent fjernede, hvad der måtte have været bevaret af original bemaling på originale møbler. Ydermere var det ikke ualmindeligt, at de sortmaledes. Hertil kom, at man ofte efter gik skæringerne på gamle møbler med det nye, mere effektive værktøj, som man rådede over, og man veg ikke tilbage fra at »forbedre« på ornamentikken eller supplere med nye prydelementer.
Møbler fra nyrenæssance har, når de er bedst, fortrinlige håndværksmæssige kvaliteter i form af smukt billedskærerarbejde samt - undertiden - intarsia.
Udover møbler i renæssancestil fremstilledes der rustningskopier, stentøjskrus, som skulle minde om de gamle rhinske, samt sølvtøj og glas i renæssancestil.