Nyrokoko og historicisme ca. 1850

Omkring 1850 kan man sige, at den egentlige nyrokoko stil opstod. Man hentede visse motiver fra 1700-tallets roKoko som svungne ben og ryglæn rigt udskårede med blomster og rokokoornamenter, men i modsætning til den egentlige rokoko var den foretrukne træsort den mørke mahogni og stolenes polstring var høj og svulmende. Selvom nyrokokoen er baseret på elementer fra 1700-tallets rokoko kan man altså alligevel betragte stilretningen som værende ny og selvstændig.
Nyrokokoen var frem for alt salonernes møbelstil. Et stort og velsitueret borgerskab var. vokset frem, og man ville møblere sit hjem kostbart og repræsentativt. I 1860'erne dukkede også en ny type lænestol frem baseret på tanken om magelighed og hygge med bagudskrånende ryg, korte rundede armlæn og den helt nyopfundne tjerderstopning. En opfindelse som gjorde møblerne mere bekvemme end nogensinde før.Nyrokoko - naturalistiske storblomstrede mønstre og stærke mættede farver samt frynser.

Ny stil i hvert rum
I slutningen af 1800-tallet slog flere forskellige "ny-stile" igennem. Ny-Louis XVI, som mest var almindelig til dagligstuemøblementer samt nybarok, nyrenæssanee og nygotik. Men generelt flyder stilarterne sammen, hvorfor perioden også kaldes "stilforvirringen".
Det er typisk for slutningen af 1800-tallet, at man indretter rummene i forskellige stilarter: Nyrokoko i dagligstuen og i soveværelset, maurisk-orientalsk stil i herreværelset, oldnordisk stil i entreen osv.
Omkring 1850 begyndte man at møblere "ud på gulvet" med bord foran sofaen og stole omkring bordet. Tidligere havde man haft møblerne stående langs væggene, når de ikke blev brugt.
Medvirkende til denne revolution i indretningen var opfindelsen af petroleumslampen omkring 1860. Endelig fik man ordentligt lys til at arbejde og læse ved, og famlien samledes omkring bordet i skæret fra lampen.

Møblernes betræk
Man anvendte møbelstoffer i kraftige farver til de mørke træsorter. Blanke, damaskvævede stoffer med blomstrede mønstre i relief var populære. Damask af uld og bomuld brugtes på møbler, der blev brugt flittigt.

Disse storblomstrede stoffer var i een eller et par farver. Kraftige gobelin stoffer med blomster var meget almindelige, ligesom den stærke bløde velour med luv af silke eller uld.
En grovere og kraftigere variant er plyssen evt. med indpresset mønster. Et næsten uopslideligt stof, som var meget almindeligt på det sene 1800-tals bløde møblementer.
I 1850'erne raserede en vældig korsstingsfeber, som spredtes endnu mere i 70'erne og 80'erne. Blomstrede stolesæder, puder, tæpper og betræk til hele dagligstuemøblementer voksede frem ved flittige hænders hjælp. En tekstil overflod med gulvtæpper i dobbelte lag, puder, puffer og drapperier prægede interiørerne.
Kærligheden til storblomstrede mønstre afspejledes også i de trykte bomuldsstoffer, der parallelt med plyssen, blev brugt til møbelbetræk. 1870'erne, 80'erne og 90'erne var møblepolstrernes storhedstid. Stolenes stopning var bekvem og svulmende med fjedre og hæftedes med kvaster og betrukne knapper. Frynser skjulte benene, kanterne markedes med snore og hjørnerne med kvaster.
Stole i nyrenæssanee og nybarok er ikke særlig bekvemme. De er, som deres forbilleder, med høje, lige rygge. Ofte var de betrukket med kunstlæder, såkaldt pergamoid, eller med velour. De kunne have rørflet i ryggen efter hollandsk/engelsk forbillede i overgangsperioden mellem barok og rokoko.