nyrokoko, i møbelkunst i England omkring 1820, i øvrige
Europa omkring 1840 og indtil 1900 den fremherskende dagligstuestil.
Gentagelsesstilart fra 1830-40 og fremefter til omkring slutningen af forrige århundrede. Herhjemme holdt man sig gerne til møbler etc. der var symmetrisk opbyggede, men f.eks. i Tyskland arbejdede man nogle steder med asymmetri, f.eks. findes der nogle skabe med en voldsom, udskåret asymmetrisk overdel. Ornamentikken er ofte mere »friseret« end ved den egentlige rokoko, og på hjemlige møbler er anvendelsen af rocailler stærkt begrænset.
Nyrokoko viser sig ofte for os i form af møbler i mahogni eller med mahognibejdse. Marketteri anvendes dog også, især til møbler i den »franske smag«. Undertiden kopierede man direkte fremragende franske 1700-tals møbler, bl.a. diplomatskriveborde, poudreuser, kommoder og småborde. Og det har i de senere år vist sig, at der betales særdeles høje priser for en veludført rokokokopi fra forrige århundrede.
Det er dog yderst sjældent, at kopierne kan stå mål med forbillederne, særlig når det drejer sig om de støbte, ciselerede og lueforgyldte bronzebeslag, har det vist sig næsten umuligt at træffe den rette kvalitet. Også sølvtøj fremstilledes i nyrokoko stil og gør det da i øvrigt den dag i dag.
Se fx nürnbergæg af Josias Schütze (1642-76) i København på Nationalmuseet.