Logo

Ombetrækning af stole

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
1. En stol fra I 880'erne med kantstoppet sæde skal oppolstres fra grunden og ombetrækkes på sædet og i ryggen. Den gamle stopning er taget af og sargen renset for søm med en tang eller et "koben", som skåner træet. Pas på gamle materialer, der kan genbruges. Her er de gamle saddelgjorde og grundlærredet bibeholdt, og det får altså lov at sidde under den nye stopning.

2. Træet på stolens sarg, eller på et løst sæde, kan være så hullet af stifter fra tidligere ombetrækninger, at man må forstærke med trælim som smøres rigeligt på - det synker ind. Man kan evt. blande savsmuld i limen. På billedet skimtes de gamle gjorde og grundlærredet, som har fået lov at blive siddende.

3. Dette værktøj er nødvendigt: Tang, koben, hobbykniv, saks, magnethammer, gjordestrammer, dobbeltspidsnål, hegltand, store og små krumnåle, hampegarn, hæftenåle, store og små søm, og en gummihammer får man også brug for.

4. Hvis sargens kant ikke allerede er affaset, faser man nogle millimeter af i en vinkel på 45°, så man får plads til at sømme. Saddelgjordene sømmes i dette tilfælde med 19 mm søm. Hvis sargen er grovere anvender man større søm. Søm fast bagest og spænd fremover, og derefter fra side til side. På grund af sargens sving skal gjordene vinkles noget ved bagsargen. Søm fem søm i siksak, så bliver holdbarheden bedre og træet revner ikke så let. Spænd ved at føre gjordestrammeren ned i vandret niveau. Det gælder om at spænde hårdt. Slå fast med tre søm, klip af med 3 cm ombuk, buk og søm med to søm. På store sæder anvendes normalt fire eller fem gjorde som udgør et fletværk. Sømmene bankes på spidsen, for at forhindre at træet revner.

5. Grundlærred af jute, der skal holde stopningen fast, klippes til nogle centimeter større end træ rammen og sømmes på som på tegning A. Det strækkes, så det ligger glat, men spændes ikke for hårdt. Ved ryggen klippes y-formede hakker. Stryg lærredet tilbage så fibrenes retning følger ryggen og klip så lidt af gangen. Buler lærredet, må man klippe mere. Klip overflødigt stof væk.

6. De forskellige lag - grund lærredet, faconlærredet, toplærredet og betrækket - spændes op på rammen.
Stræk lærredet og stik nåle i fra midten mod siderne, hjørnerne til sidst. Spænd lige hårdt over alt.
Det er vigtigt at "nåle" nøje, så faconlærredet oven på krølhåret ligger tråd ret og bliver jævnt spændt, inden man fæstner sømmene. Her synder nybegynderen ofte. Arbejdsgangen er den samme om man "nåler", hæfter (dvs. slår sømmene halvvejs i) eller sømmer.

7. Søm grund lærredet fast med 12 mm søm; anvend -så korte søm som muligt for at skåne træet. Søm med 2-3 mm mellemrum, buk og søm igen. Sidst sømmes hjørnerne, som klippes rene inden man bukker, så det ikke bliver for tykt. Klip overflødigt lærred væk. Stingene skal holde krølhåret på plads. løkkerne fordeles jævnt over sædet, hver med en længde på 6-8 cm. Undgå at lave knuder midt foran på sædet, da sådanne kan gnave hul i stopningen. Spænd hampegarnet over hånden, ved højere stopninger knyttes hånden.
Fæst løkkerne med et lille sting: læg garnet i løkke, sy udefra og ind.

8. Et tykt lag krølhår (vegetabilske fibre) stoppes ind under løkkerne og rettes eller "puffes" op så jævnt som muligt. Der går ca. 300-500 g krølhår til. Man skal være ødsel med krølhåret, siger en gammel regel. Arbejd fra bagkant mod forkant til en jævn luftig måtte opstår. Den skal være højest fortil, hvor belastningen er størst.

9. Mål ud hvor meget faconlærred, der skal bruges, ved at måle fra sargens yderside plus 5 cm, hellere for meget end for lidt. Klip Y-klip ved rygstiverne, så stoffet kan strækkes rundt om dem. Sæt nåle i kanten som på tegning A. Stræk sidelæns. Det er vigtigt at facon lærredet sidder tråd ret. Sørg for, at der ikke hænger stopning udenfor. Således måler man, når man skal markere gennemsyningerne: Tryk hegltanden mod sargen og mål med tommestokken. Yderste række sting skal markeres 7-8 cm inden for sargen, den næste række med 5 cm mellemrum.

10. Nu laves gennemsyningerne, der skal holde stopningen på plads. Syningernes placering er mærkede med spritpen. Man syr med hampegarn og nål med dobbeltspids sting af ca. 7-8 cm længde på oversiden og ca. I cm på undersiden. Tråden fæstnes ikke mellem stingene, men trækkes med efterhånden.
Kontroller at stingene når igennem til undersiden. Klip ikke over, man skal kunne trække mere igennem, hvis det ikke er nok. Undgå sting foran midtfor på sædet, da dette forårsager fordybning i stopningen.

11. Fæst med en løkke, der kan løsnes, hvis man skal spænde efter. Tryk stopningen ved at presse kraftigt med håndfladen. Det gælder om at få en jævn, hård spænding med jævnt sammenpresset materiale uden fordybninger. Begynd at spænde fra sidste sting til første. Når stingene er spændte, klippes garnet af og fæstnes.
Grundstopningen skal være hård, overstopningen fjedrende. For at lave kullerstopning uden syet kant, gå til 12 efter dette punkt. For at lave kantstopning, gå til 13 og fortsæt til slutningen.

12. Kullerstopning uden syet kant. Faconlærredet nåles og sømmes med 12 mm søm i sargens affasede kant yderst på sargens kant.
Buk hjørnet som på foto 14-15, men uden ekstra stopning. Gå derefter direkte til punkt 20 og fortsæt til slutningen derfra.

13. Fjern nålene og stop mere krølhår ind under det allerede værende krølhår. Der er altid plads til mere end man tror! Det gælder om at få en hård og lige kant. Fastgør facon lærredet med nåle under grundlærredet. Udnyt nålenes vægtstangseffekt. Kanten skal følge sargen eller noget udenfor - absolut ikke indenfor. Følg nøje sargens form. Det er vigtigt at strække ordentligt sidelæns. Jo mere man strækker, jo bedre bliver resultatet.

14. Nu kommer turen til hjørnerne. Prop stopningsmateriale ind.
Giv ikke op, det er et hårdt arbejde. Lav et læg med fingrene.

15. Fold lærredet ind og fastgør med nåle. Læggene skal trækkes mod hinanden.

16. Søm facon lærredet fast med 12mm søm i den affasede kant længst ude på sargens kant.

17. Marker med spritpen en linie 4 cm inden for sargen som følger dens form. (På en lige sarg har man glæae af det tråd ret spændte facon lærred.) Her laves stikningen for at få en skarp kant: Arbejd først stopningsmaterialet ud i kanten med hegltanden. Stik krumnålen ind helt nede ved sargen og træk den ud på stopningens overside i markeringen 4 cm inde.

18. Stik krumnålen ind i markeringen og ved sargen, sno garnet om nålen og træk til. Klem og form stopningen med den ene hånd og træk i tråden med den anden. Kontroller hele tiden, at du ikke syr ind i garnet - tråden skal kunne glide.

19. For at få en markeret kant laves en syning med femtrådet hampegarn. Hvert sting låses ved at blive snoet rundt om krumnål en. Sæt tommelfingeren på og træk hårdt til. Man hæfter ende ved at sno garnet 6-8 gange rundt om nålen og lave et par sting i stopningen. Arbejd kanten jævn med hegltanden. Undgåat trække garnet rundt om hjørnet langs underkanten. Stik i stedet nålen op på den ene side, lavet lille sting på oversiden og stik nålen ud forneden efter hjørnet.

20. Faconlærredet sys med tretrådet garn som på foto 6 og 7. Krølhåret eller hestehåret/krølhåret føres ind under løkkerne. Tag små mængder ad gangen og red det op fra bunden. Krølhåret skal være luftigt og blødt. Fordel det så det højeste punkt ligger forrest, hvor belastning er størst. Tynd ud mod kanterne.

21. Bred et lag vat ud over heste-/krølhåret. Riv begge materialer af langs kanterne, så disse bliver rundede. Hvidt bomuldsstof, toplærredet, bredes ud og nåles fast så jævnt som muligt.
Det er vigtigt at syningen på facon lærredet ligger tæt til toplærredet - der må ikke være vat eller stopningsmateriale imellem. Pres lærredet ned med hånden og fjern overflødigt stopningsmateriale. Træk sidelæns så meget som muligt. At få kanten jævn er det sværeste. Det er kanten, der viser møblepolstrerens dygtighed!

22. Glat lærredet ud med hånden, træk kraftigt nedad med den anden hånd og fæst nålen. Tryk til sidst med tommelfingrene fra kanterne mod midten og kontroller, at der ikke samler sig stof mellem dem. Gør der det, skal lærredet spændes yderligere! Sid på sædet, vug lidt frem og tilbage, sid det lidt til og spænd så endnu engang.

23. Træk og stop lærredet ned ved rygstiverne med hegltanden. Søm fast under den affasede kant på sargen fra midten mod siderne, men ikke helt ud i hjørnerne. Spar plads til hjørnelæggene.

24. Således foldes hjørnerne. Fyld først evt. lidt mere vat ind. På en sarg med rundede hjørner laves modstående læg - wienerlæg. Søm først lærredet i hjørnets midte fast, og fold så læggene ind med tommelfingrene. Pas på, at det bliver symmetrisk. Ret lægget til med hegltanden og søm fast.
På stolesæder med rette hjørner foldes hjørnet bagud. Det er pænest, når man ser stolen forfra. Hjørner skal altid foldes bagud og nedad, så "det rinder ud af dem", når man ser sædet forfra og oppefra. Søm først siden, klip lærredet under lægget væk og fold. Vær sikker på, at lærredet ligger helt glat, og søm. Brug hegltanden til at rette til med.

25. Toplærredet klippes eller skæres til lige under søm kanten. Sædet skal være fordelt som en flyvinge, således at toppunktet ligger på den forreste halvdel for at flades ud mod bagkanten. Et halvt lag pladevat lægges (med den hårde side opad) ud over toplærredet og flades ud mod kanterne inden sædet får sit endelige betræk.

26. Stolen skal betrækkes med trykt bomuldsstof af 1700-talstype med fugle og nelliker og kantbånd (agramaner) i samme farve som blomsterne. Den nøjagtige midte foran og bagpå toplærredet afmærkes, og stoffet klippes. Motivets centrum skal placeres på sædets forreste del. Betrækker man flere ens stole, skal samme midtermotiv gå igen på dem alle.

27. Stoffet trækkes på fra forkanten og klippes til med y-klip ved rygstiverne. Spænd til sidelæns, så klippene rammer rigtigt. Klip hellere for lidt nu og mere senere, når stoffet strækkes. Forstærk gerne stoffet med lidt lim i klippet, så det ikke revner. Sæt fast med nåle ved stiverne. Til det tynde stof anvendes tynde nåle, så det ikke tager skade. Sæt nålene fast jævnfør tegning A. Det første par nåle man sætter i, giver oftest større træk end de efterfølgende. Vær derfor på vagt over for at midten foran ikke bliver for spændt. Der må ikke være en fordybning.

28-29. Rundede hjørner laves med wienerlæg som på toplærredet. Stræk stoffet på plads under lægget med søm inden lægget foldes på plads. Vær opmærksom på, at det bliver symmetrisk. Klip rent lige under søm kanten.

30. Kantbåndet limes på. Man kan sømme den ende man starter med fast og bukke over. Stryg hurtigtørrende hobbylim på båndet helt ud til kanterne, tryk det på og fæst med nåle til limen er tørret.

31. Den betrukne ryg polstres ud fra samme princip som sædet og de betrukne knapper syes i.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (5 stemmer)
Siden er blevet set 4.495 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her