Opiums vægtlodder er en nyere og egentlig ikke helt korrekt
betegnelse for de kongelige dyreformede vægte fra det burmesiske rige. Der
findes tre hovedform er: Fugl (andelignende) og fabeldyr (løvelignende), som
brugtes i Burma samt en type forestillende en elefant, som mest anvendtes i
Nordthailand. Alle andre typer, der påtræffes i Thailand, er normalt ikke
vægtlodder, men små figurer der bruges af astrologer eller i forbindelse med
husaltre. Vægtlodderne, der er cire perdue støbte, er af en kobber-tin legering
med forskelligt indhold af bly og zink.
Før 1940 brugtes opiums vægtlodder ofte som en form for
penge, idet kinesiske riskøbmænd omveksle de vægtene for ris. De ældste
vægtlodder er fra sidst i 16300-tallet og produktionen, der skete i nærheden af
Mandalay, var under tilsyn af Kinwunmingyi (statsministeren) og Shwetekewun
(finansministeren). Vægtlodderne blev opbevaret i det kongelige skatkammer og
distribueret af kongens officerer i de større byer. Under kong Bodawpaya's
regering (1782-1819) og antagelig også før var det kriminelt at bruge
vægtlodder, der ikke var fremstillet »på paladset«.
De burmesiske vægtlodder blev almindeligvis også anvendt i
Laos, Nord Siam og Yunnan provinsen i Kina. Vægtene findes i værdierne 1, 2, 5,
10, 20, 50, 100 og 250 kyats, idet vægten af 1 kyat lå omkring 14,5 g indtil
midt i 1700-tallet og derefter fra 15,4 til 16,3 g. De fleste vægtlodder, der
er fremstillet mellem 1767 og 1875, er baseret på en kyatvægt på 15,7-15,9 g.
Med disse vægte vejede man guld, udenlandske guld- og sølvmønter, rubiner,
perler, koral, moskus, kostbar medicin, krydderier, kampfer samt desuden gummi,
harpiks og voks. Opium er selvfølgelig også vejet ved hjælp af disse
vægtlodder.
Et par burmesiske vægtlodder (10 kyats (øverst) og 20 kyats)
fremstillet 1767-1785.
Lit: Rolf
und Ilse Braun: Opiumsgewichte. Landau 1983; Donald and Joan Gear: Earth to
Heaven The royal animal-shaped weights of the Burmese empires. Twinstar 1992
(Bedste bog om emnet, omfattende litteraturfortegnelse).
..