opstikning, den udvendige hulhed i bunden af glas og
flasker.
Ved at presse et hæftejern op mod bunden af en endnu blød, blæst glasflaske eller et bæger, får man dannet en opstikning, et lille »bjerg«, som går op i flasken eller bægeret. Var »bjerget« stort nok, fik det herhjemme navn efter det bibelske Ararat, hvorimod svenskerne kalder det et Kinnekulla.
Oprindelig tjente opstikning til at tage af for den navlerest, der ville være i flaskebunden efter at den var anhæftet, men da man gik over til at formblæse flasker med bjerg og det hele, skulle dette bjerg være overflødiggjort; alligevel bibeholdes det også på mange moderne flasker, og det er da givet, at de står bedre og sikrere på en rand end på en plade.
Det skal også være heldigt med bjerget, fordi bundfald i vin etc. påstås at samle sig i renden mellem det og flaskens væg.