Ormulu

guldlignende messinglegering indeholdende 75% kobber og 25% zink, især anvendt af franske snedkere til ornamenter, som lakeredes for ikke at anløbe. Teknikken, anvendt fra midten af 1700-tallet (bronce dorèe d'or moulu: forgyldt bronze), benævnes nu o., som er den engelske sammentrækning af ordene.
Er støbt bronze, som efter en afpolering og ciselering er blevet lueforgyldt. Især franskmændene var i 17- og 1800-tallet eksperter i at fremstille o. som de enten brugte til kandelabre, statuetter eller til beslag på deres prægtige finerede møbler. Det var et meget krævende arbejde at fremstille fornem o. Englænderne havde også noget held med sig, hvorimod tyskerne og andre af de kontinentale lande, der forsøgte sig på området, havde liden succes med deres produkter.