Oslo: Norges hovedstad og tidligt sæde for møntprægning.
Bogstavbrakteaterne (1160-1260) med »A« antages slået her, idet A står for
Ansloia (Oslo). Hertug Håkon Magnusson har præget 1, ½ og ¼ penning, hvor der i
omskriften står »MONETA DE ASLOIA«. Som konge (1299-1319) har han udgivet
mønter, hvoraf møntstedet Oslo både fremgår af omskriften og midterfeltets »A»
« = Ansloia.
Kong Hans lover i sin håndfæstning, at der bl.a. skal møntes
i Oslo. Det blev til hviden (Galster 155) og hulpenningen (Galster 156), der dog
ikke i præget angiver møntstedet. Under Chr.2. (1513-1523) prægedes skillinger
og under interregiet (1523-1525) prægedes dobbelthvid (mulemønt) på Akershus.
1623 blev der fundet sølvmalm i Sandsvær, og året efter grundlagdes bjergbyen
Kongsberg. I begyndelsen sendtes brandsølvet til København, men snart efter i
1628 oprettedes et møntværksted i Christiania vest for det gamle og
brandhærgede Oslo.
Chr.4, havde grundlagt Christiania som købstad sept. 1624. Den
forblev møntby til 1695, da værkstedet blev nedlagt. Allerede 1686 var oprettet
et nyt møntværksted i Kongsberg til afløsning.
..